|
Selv om Allesø er en del af Odense kommune, har den bevaret sit
landsbypræg, og det bør der værnes om. Allesø
har ikke gennemgået den udvikling, som øvrige tidligere
landsbyer i den gamle kommune har. Mens Næsby har udviklet sig
til en forstad til Odense, og der er opstået større
parcelhuskvarterer i Kirkendrup og Broby, er Allesø forblevet
landsby med de karakteristiske træk, der kendetegner en sådan.
At Allesø i det væsentlige har bevaret sit gamle præg skyldes i
det væsentlige dens beliggenhed. Den er en del af Sletten og
ligger mellem de to landeveje, der fører fra Odense til Bogense.
Havde den ligget ved den ene af disse landeveje, havde det uden
tvivl sat sit præg på den oprindelige landsby, og en stærkt
trafikeret færdselsåre gennem byen havde spoleret den stille
idyl, der fortsat hersker i Allesø.
Hvad der alene har ændret strukturen, er de to bygninger, der i
forbindelse med anlæg af flyveplads ved Beldringe blev opført i
den nordlige del af byen, men de ligger isoleret og dermed uden
for den egentlige bykerne. En ny vej fra Broby gennem Allesø til
Beldringe blev påbegyndt i de første år under krigen og fuldført
i 1950´erne, men det er den eneste ændring, der er sket i
vejnettet. De to oprindelige veje fra Broby til Allesø - vejen
over søen (Søkildevej) og vejen over Spurvelund (Spurvelundsvej)
er bevaret, og der er stadig idyl langs de to gamle veje. Området
syd for Allesø, kaldet Søen, er et naturskønt område, og det
tjener til bevaring af den smukke plet natur, at Søkildevej kun
kan benyttes som gang- og cykelsti. Karakteristisk for Allesø har
været de gyder, der var anlagt mellem gårdene og de tilstødende
marker, og de er bevaret (Parkgyden og Æbleskivegyden, der
tidligere blev kaldt Bag-by-gyden).
Allesø er som nævnt en del af det flade Sletten, og der findes
ingen højdedrag. Til gengæld grænser sognet til den tunneldal,
som smeltevandet ved istidens afslutning dannede mellem Allesø og
Broby, strækkende sig fra Viemosen, gennem området mellem Allesø
og Broby, forbi Kirkendrup og ud til kanalen. I tunneldalene har
der som regel været vandløb, og her finder vi Viemoserenden, der
har sit udspring i Viemosen og løber ud i Stavisåen ved Kluset
Bro. På engområdet omkring tunneldalen er der gode græsningsmuligheder,
og her er der et rigt og varieret fugleliv med blandt andet grågæs,
ynglende svaner, blishøns og ænder.
Tidligere var der fire gadekær i Allesø: Fuglebækken syd for
byen, Hyldekæret nord for byen, Smedekæret, hvor der i dag er
parkeringsplads ved kirken, og Parken i det nordøstlige hjørne
af byen. Den er som den eneste bevaret, og den idyl, der er
omkring dette forholdsvis store kær, bør bevares. Blev adgangen
gjort tilgængelig, ville mangen en spadseretur have Parken som mål.
Med til at karakterisere landskabet er de mange grønne markhegn,
der er bevaret. Til byens gårde hører der ret store haver, og de
er som helhed velholdte.
Allesø hører til det ældste lag af danske landsbyer og formodes
at være den først anlagte af de 5 landsbyer i den gamle kommune.
Stednavneforskere placerer anlæg af landsbyer, hvis navne blandt
andet ender på -løse, afsvækket til -lese, i slutningen af
jernalderen, og byens rigtige navn er Allese, som der også står
på generalstabskortet. I dag bruges kun navnet Allesø, men det
er ikke ordet sø, der indgår som sidste del af bynavnet. Den første
del af navnet er sandsynligvis trænavnet al, og det gamle ord -løse
har været betegnelsen for en eng eller græsgang. Selve navnet
viser således noget om, hvordan området har set ud, da Allesø
formentlig blev anlagt i tiden op mod 800.
Byer, hvis navne ender på -by som Broby, hører til det næste
lag af landsbyer, der er grundlagt i vikingetiden, og til det
sidste lag hører Skovshøjrup og Kirkendrup, der er udflytterbyer
fra Broby. Allesø nævnes første gang i historien i et dokument
fra 1383.
Vi har kendskab til antallet af gårde siden udarbejdelse af
matriklerne i sidste halvdel af 1600-tallet, og da var Allesø med
sine 30 gårde Nordfyns næststørste landsby, kun overgået af Søndersø
med 38 gårde. Der var tale om middelstore gårde, enkelte af
mindre størrelse.
Hvad struktur angår, er der sket større eller mindre ændringer
med vore landsbyer siden deres grundlæggelse. Hvad der har været
medvirkende til ændringer var udskiftningen i slutningen i
1700-tallet, hvor gårdene fik deres tidligere mange agre samlet i
få større marker, hvoraf den ene normalt lå bag selve gården.
Der udskiftedes efter to principper: stjerneudskiftning og
blokudskiftning, hvoraf stjerneudskiftningen ikke umiddelbart gav
anledning til større ændringer i landsbystrukturen, hvilket
blokudskiftningen til gengæld gjorde.
Allesø er en landsby med typisk stjerneudskiftning. Gårdene blev
liggende i selve byen med hovedlodden placeret umiddelbart bag gården.
Der var som nævnt ret mange gårde, hvilket havde til følge, at
hovedmarkerne blev lange og smalle, som regel noget bredere ude
mod byskellet end inde ved selve byen. Markstrukturen ligner en
stjerne med byen som centrum, og det fremgår tydeligt af
udskiftningskortene. Selv om der foretoges visse reguleringer ved
beboernes overtagelse af deres tidligere gårde og ejendomme efter
tyskernes besættelse, er den oprindelige stjerneformation i
markstrukturen i det væsentlige bevaret, hvilket stadig kan ses på
luftfotografier af Allesø og omegn.
Stjerneudskiftningen medførte normalt, at gårdene blev liggende
i selve landsbyen, og det var også tilfældet i Allesø, der
forholdsvis langt op i tiden forblev en samlet enhed med kirken,
stævnen og smedjen som centrum. - Det var til gengæld ikke tilfældet
i landsbyer med blokudskiftning. Gårdene fik deres tidligere
mange agre samlet i få større blokke, og mange valgte efter den
nye placering af markerne at flytte gården ud fra landsbyen og
nyopføre den på den største af markerne. Broby, hvis gårde
oprindelig lå fra Søballe til området omkring kirken, fik
blokudskiftning, og mange af byens gårde flyttedes ud på Broby
mark eller langs landevejen, nuv. Bogensevej, fra Ærtebjerggård
mod øst til Viemosegården mod vest. Her blev landsbystrukturen
brudt op, hvilket ikke var tilfældet i Allesø.
At gårdene lå så tæt sammen, som tilfældet var, medførte med
tiden udflytninger. Tokkeskovgård udflyttedes som den første af
byens større gårde i 1840´erne. To gårde i det sydvestlige hjørne
af byen lå så tæt sammen, at to af deres længer var bygget
sammen. Den mindste af dem var forfalden, og i forbindelse med fæsteskifte
flyttedes til en tilhørende mark i Fredskoven (Fredskovvej 140).
Den anden gård udflyttedes til en mark nord for byen i 1858 og
fik navnet Stolsbjerg. En mindre gård udflyttedes omkring 1900
til Søhusvej (Søhusvej 203).
Øvrige udflytninger er sket efter større brande i 1863 og 1864,
hvor henholdsvis 3 og 2 af byens gårde gik op i luer og nyopførtes
på marker uden for byen: Søhusvej 250, Hjørnegård og
Fredskovvej 44, der oprindelig lå på linie fra Mellemgydens
udmunding i Korsgade i vestlig retning mod nuværende Beldringevej,
og Hyldegård og Nordgård, der oprindelig lå over for Højgård.
Var disse gårde ikke brændt, havde de måske ligget på deres
oprindelige placering den dag i dag.
En gård blev nedlagt i forbindelse med udskiftningen, en anden i
1920, mens en gård i 1935 blev udstykket til gartnerier på Søhusvej.
En gård i den sydlige del af byen nedbrændte sammen med tre af længerne
til nabogården (Beldringevej 105) under tyskernes besættelse, og
to andre gårde på Allesøvej blev nedlagt efter tyskernes besættelse
af Allesø. En anden gård på Allesøvej brændte og blev nedlagt
i 1964.
Halvdelen af byens gårde er bevaret med den oprindelige placering
med undtagelse af Toftegård, der efter brand i 1875 blev genopført
på den anden side af vejen. I tre tilfælde er kun den ene af længerne
bevaret og bruges i dag til beboelse: Beldringevej 105,
Beldringevej 122 samt den gamle præstegård, af hvis jord en del
blev udstykket omkring 1920. Den tilhørende forpagtergård blev
senere nedlagt, og i dag står kun præstegårdens stuehus
tilbage.
Godt en halv snes af de oprindelige gårde i selve byen er intakte
med stuehus og udbygninger. De ligger langs Allesøvej,
Beldringevej, Korsgade og Allesø Norden og bidrager til, at Allesø
har bevaret sit præg som landsby. Adskillige af gårdene har fra
gammel tid navne, og vi nikker genkendende til Lindegård, Højgård,
Korskærgård, Lundsgård, Sildekilde, Toftegård, Damsgård og Hjørnegård.
Tæt på byen ligger 9 af de gamle gårde, og blandt dem finder vi
Stolsbjerg, Nordgård, Hyldegård, Tokkeskovgård og Hjørnegård.
At ikke alle gårde er intakte som selvstændige landbrug er en følge
af udviklingen. Som andre steder er gårdes jord solgt fra eller
bortforpagtet, men der bor stadig aktive landmænd på en række
af byens gårde.
Flere af gårdene er gamle slægtsgårde. Damsgård har været i
samme slægts fæste og eje siden ca. 1700, Østergård siden
1783, gården Fredskovvej 44 siden 1809, Højgård siden 1825,
Nordgård siden 1832, Tokkeskovgård siden 1838 og Korskærgård
siden 1850.
Med til at styrke landsbypræget er, at mange gamle bygninger er
bevaret. Ser vi foreløbig bort fra kirken, er den ældste bygning
den gamle rytterskole, opført i 1724 og anvendt som skole indtil
1847. Rytterskolerne var indrettet med skolestue til højre for
indgangen, lærerbolig til venstre for indgangen, og det må
understreges, at rytterskolen i Allesø er en af landets bedst
bevarede af de oprindelig godt 200 rytterskoler, hvoraf mange ikke
længere eksisterer.
Allesøs gårde blev ved auktion over ryttergodset i 1764 fæstegårde
under Dallund, og det forblev de indtil overgang til selveje i
1850´erne. Næst i rækken af gamle ejendomme følger to stråtækte
bindingsværkshuse nordligst i byen, og det er gamle fæstehuse,
opført af Dallund. Det ene af husene bærer årstallet 1801. - Året
efter brændte Allesø præstegård, og der opførtes en ny,
ligeledes i bindingsværk. Stuehuset er bevaret, og det har også
snart stået i 200 år (Kjolegården, Allesø Norden 2). Der hørte
dengang store haver til præstegårdene, og i Allesø fornemmer
man den oprindelige stil med et kæmpebøgetræ midt i haven, til
hvis skygge præsten kunne henlægge undervisningen fra
konfirmandstuen i den nordlige del af stuehuset, hvis det var for
varmt at være inden døre.
Mange gamle stuehuse er bevaret, og ofte kan man på gavlen læse
årstallet for opførelsen. På Sildekilde i Odensegyden læser vi
således årstallet 1847, på Korskærgård 1858, på Lundsgård
1859 og på gården Fredskovvej 44 1863. Nordgårds og Toftegårds
stuehuse stammer fra nyopførelsen i 1864 og 1875. Andre stuehuse
og øvrige bygninger har en næsten lige så betydelig alder, og
flere steder holder det gamle bindingsværk endnu (Tokkeskovgård
og gården Allesøvej 28). Også det er med til at styrke præget
af en gammel landsby.
Glemmes må selvfølgelig ikke Allesø kirke, der er opført i
midten af 1400-tallet og således er byens ældste bygning.
Kirkeklokken bærer årstallet 1453, og det er måske det år,
kirken har stået færdig. Indtil da måtte sognets beboere søge
Broby kirke, hvortil der førte en kirkesti over søen. - Allesø
kirke har altid - både hvad størrelse, inventar og udsmykning
angår - været en beskeden kirke, men det er ikke helt tilfældet
mere, efter at der i 1983 i forbindelse med kalkning af kirkens
indre kom en række kalkmalerier til syne. Der er i det væsentlige
tale om dekorationer i form af bånd og rosetter, og de menes at
stamme fra tiden op mod 1500. Et monogram for Christian VII og
hans dronning stammer dog fra tiden omkring 1760.
I nyere tid er der opført nye huse i den sydlige og østlige del
af byen, men antallet er begrænset, og det har ikke præg af
deciderede parcelhuskvarterer.
Udover den nævnte kirkesti har der været en skolesti fra Søndersø
Skov frem til Fredskovvej, idet ejendommene i Søndersø Skov
oprindelig hørte til Allesø skoledistrikt. Selv om
skoledistriktet blev ændret, blev stien bevaret, og man kunne
komme direkte fra Allesø til Søndersø Skov ad en hulvej ned mod
skoven, hvor stien fortsatte frem til vejen gennem Søndersø
Skov, hvilket man kunne indtil for nogle år siden, hvor stien
blev pløjet og indgik i den tilstødende mark.
Det kan tages under overvejelse at genoprette denne sti, idet man
undervejs passerer et af Nordfyns mest naturskønne områder,
Viemosen, der ligger på grænsen mellem Allesø og Næsbyhoved
Broby sogne med Søndersø Skov som baggrund. En sti fører fra
foden af den nævnte hulvej frem til mosen, men beplantningen har
taget sådan overhånd, at området ikke er fremkommeligt som
tidligere. Man skal i hvert fald være godt kendt for ad denne vej
at finde frem til mosen.
I Viemosen er ved gravninger i 1859 og 1865 gjort Danmarks næststørste
mosefund med tilsamen ca. 4.000 oldsager, hvoraf størstedelen
består af våben og brudstykker af våben, bl.a. ca. 650 sværd,
1100 spyd, 150 buer og pile, 350 skjolde og en så godt som uskadt
ringbrynje. De mange oldsager opbevares på Nationalmuseet og på
Hollufgård.
Viemose betyder den hellige mose, og der hersker ikke tvivl om, at
der er tale om offerfund. Hidtil har man været af den opfattelse,
at det har været sørøvere, der er kommet sejlende ind gennem
Odense fjord og videre ad den dengang dybere rende mod Søndersø
Skov, og at den lokale befolkning har sat en stopper for sørøvernes
plyndringer ved at jage dem på land og fratage dem bytte og våben,
der er blevet ofret i mosen som tak for den sejr, den lokale
"hær" havde vundet. Det er imidlertid ikke realistisk,
idet man på intet tidspunkt har kunnet sejle frem til Søndersø
Skov. - Nyere forskning - i forbindelse med udgravning af Danmarks
største mosefund i Illerup Ådal i 1980 - er kommet til det
resultat, at Viemosen har været hele Nordfyns offerplads, og at
der er nedlagt flere ofringer i mosen efter slag, hvor fremmede hære
er kommet enten nordfra eller sydfra og er blevet slået af den
nordfynske hær. Vi er tilbage i den romerske jernalder, og mange
af de fundne våben er af romersk oprindelse. Disse våben hjælper
os til at datere Viemose-fundet til tiden fra ca. år 100 til år
220 efter Kristi fødsel, altså en periode på nær 125 år, hvor
der har været tale om mindst 3 ofringer. Udover våben er der
fundet en feltsmeds værktøj samt krigerens personlige udstyr i
form af bælter og spænder, forskellige former for husgeråd,
benkamme, smykker o.m.a.
Set på historisk baggrund er Viemosen et interessant og spændende
sted i naturskønne omgivelser, og det kan tages under
overvejelse, om mosen bør fredes og adgangen dertil gøres
fremkommelig. Der vises på intet sted vej til Viemosen, og som
forholdene er i dag, er der intet, der lokker folk til at tage til
Viemosen.
I det sydøstlige hjørne af sognet ligger Mallemosen, der også
kunne være målet for en tur, hvis området var fremkommeligt.
Stier, der tidligere førte fra Valkendrupsgyden og fra Søkildevej
til mosen fremtræder i dag ikke længere som stier, idet
bevoksningen har taget overhånd og på det nærmeste gjort området
ufremkommeligt. Kommer man frem til mosen, er den svær at få øje
på, idet træer i så stor mængde er væltet ned i mosen, at man
dårligt nok kan få øje på den.
At gøre adgangen til Viemosen og Mallemosen fremkommelig er
opgaver, som det måske lønner sig at tage op. Der er i dag mange
af egnens beboere, der ikke har været i Viemosen og Mallemosen i
henholdsvis sognets sydvestlige og sydøstlige hjørne. Begge
moser kunne være oplagte mål for en god spadseretur fra Allesø
eller Broby.
Der var skole i Allesø indtil 1962, hvor der opførtes
centralskole i Broby (Spurvelundskolen). Tidligere var der i Allesø
brugsforening, flere købmandsforretninger, bager og slagter, men
det er gået for Allesø som for andre landsbyer af tilsvarende størrelse.
Af nærbutikker er der kun slagterforretning tilbage, og den kan
opretholdes, fordi den yderligere har et udsalg i Broby.
Medvirkende til, at man ikke har en nærbutik med dagligvarer, som
man havde indtil for en halv snes år siden, er den ret korte
afstand til Næsby, hvor der er flere store supermarkeder og en række
specialbutikker.
Hvad til gengæld er bevaret er Allesø forsamlingshus, der blev
opført i 1892. Der er i Allesø aktive foreninger med
gymnastikforening i spidsen, og sportsakiviteter er henlagt til
sportsplads og sportshal. Begge er reminiscenser fra krigens tid,
idet byens grusgrav syd for byen af tyskerne tømtes for grus til
anlæg af startbane, ringvej og andre bygningsarbejder. Et par år
efter beboernes hjemkomst blev den omdannet til en smukt
beliggende sportsplads, der kunne indvies i 1953 og stadig
anvendes til formålet. - Den hangar, tyskerne lod opføre sydvest
for byen, blev på initiativ af Allesø Gymnastikforening i
samarbejde med andre nordfynske sportsklubber omdannet til
sportshal, der blev officielt indviet i 1959. Her er der god
tilslutning til sportsaktiviteter, og det samme er tilfældet, når
der søndag aften er spillegilde, hvad der især tiltrækker mange
ældre.
I forsamlingshuset er der faste årlige arrangementer, blandt
andet dilettant, som der har været tradition for siden
begyndelsen af århundredet. Mange privatfester og sammenkomster
henlægges fortsat til forsamlingshuset, og alt i alt er der mange
arrangementer året igennem. Selv om billedet også her har ændret
sig, er forsamlingshus og sportshal fortsat steder, hvor mange
mennesker samles, og det gælder både unge og ældre. Der er
oprettet forening for pensionister og efterlønsmodtagere med
regelmæssige eftermiddagssammenkomster, og også her er der et
godt sammenhold.
Aktivitet og sammenhold må være det, der skal bygges på, hvis
landsbyen skal overleve. Landsbyen må ikke kun være et sted,
hvor man bor og opholder sig, fra man kommer fra arbejde og tager
på arbejde igen. Landsbyen skal være et sted, man føler sig
knyttet til, og hvor man kommer hianden ved. I dag er der - i modsætning
til tidligere - mange, der har deres arbejdsplads uden for
landsbyen, hvilket ikke undrer, eftersom den landsby, det her
drejer sig om, ligger tæt på landets tredjestørste by. Engang
var den væsentlige del af landsbyens befolkning beskæftiget med
landbrug og håndværk, men sådan er det ikke mere.
Landsbyen skal overleve og være et rart sted at bo. Det er en væsentlig
grund til, at der i området er dannet en borgerforening. -
Landsbyen Allesø har bevaret mange af sine oprindelige træk, og
dem skal der værnes om.
af Hans
Henrik Jacobsen |
