odensea.dk

denmark

HOME-START

OP

Skolegang i Broby Rytterskole 1904 -10

 

Fortalt af Søren Chr. Hansen


Den gamle rytterskole i Næsbyhoved  Broby   

  

Kilde: Odense Bys Museer

 

Broby skole , en af de 20 rytterskoler, der opførtes i det fynske rytterdistrikt 1722-24. Den lå, hvor hovedskolen opførtes i 1915 på Brobyvej 10 i Næsbyhoved Broby

 

Skolegang i Broby skole

Jeg kom i skole i 1904 om foråret i Broby rytterskole. Skolebænkene var lange bænke uden rygstøtte med plads til 6 - 8 elever på hver. Skolebordet havde samme længde. Senere blev det lavet om til to-mands borde og to- mandsbænke. Under bordpladen var der plads til tornyster.

Vores lærer hed Chr. Lehn. Han var førstelærer, og hos ham var vi om formiddagen. I middagspausen gik Lehn og andenlæreren hjem og spiste til middag hos Lehn i hans hus ved siden af Broby kirke. Middagsfrikvarteret varede en times tid. Derefter flyttede vi ind hos andenlæreren, hvor vi var om eftermiddagen. Hos andenlæreren havde vi mest regning og skrivning. Han blev for øvrigt gift med en af Chr. Lehns døtre.

De to var ene om undervisningen, og vi gik kun i skole hver anden dag. Første og anden klasse gik i skole den ene dag og tredje og fjerde klasse den næste dag. Fridagen brugtes til at hjælpe til på gårdene.

Det var almindeligt dengang, at man skulle kunne bogstaverne og kunne læse lidt, før man kom i skole. Indlæring af bogstaverne skete ved, at vi altid skrev en hel side med et bogstav, før vi begyndte på en ny side. I blækskrivehæftet skrev læreren for med pen og blæk, og vi skulle så sørge for, at vore bogstaver lignede lærerens. Pennene var ikke klatfri, så en side kunne godt se klattet ud, når vi var færdige. Pennene købte vi oppe hos Chr. Lehn. Der var to slags penne. Små gule penne kostede 1øre pr. stk. og større blanke penne kostede 2 øre pr. stk. Hvis vi ikke havde penge med til en ny pen, blev vi skrevet op.

Ellers skrev vi på skifertavler og med griffel. Der var både tynde og tykke grifler, som begge skulle spidses med en lommekniv. I begyndelsen gjorde vi tavlerne rene ved at spytte på dem og tørre dem af med en eller anden klud, som vi gik med i lommen. Senere blev det forbedret, idet hver fik en rund dåse af metal. I dette hylster var der en svamp. Den lod vi suge vand op, inden vi gik hjemmefra. Når vi havde brug for at viske tavlen ren, trykkede vi bare på dåsens nederste ende, hvor svampen sad, og så kom der nogle dråber vand ud af modsatte ende. Den form var mere hygiejnisk.

Vi startede hver dag med morgensang, og til slut bad Lehn fadervor. Derefter begyndte dagens undervisning. I starten havde vi ikke gymnastik, men senere blev der på legepladsen opsat en trægalge med ribber og klatretove, så vi selv kunne sørge for at få os rørt. Afstraffelser var ikke almindelige, men engang oplevede jeg dog alligevel at blive trukket op på bordpladen og klapset bagi. Så var straffen for forseelsen udstået med det samme.

Lærer Lehn havde en søn, der hed Chr. Lehn. Siden blev han uddannet som lærer. Han holdt skole for sin far, når denne var optaget af sit arbejde som sognerådsformand eller der var noget i sygekassen. Det var ret usædvanligt, at en lærer var formand for sognerådet, der mest bestod af bønder, men det siger noget om hans omdømme. Efter hans død i 1917 rejstes der på kirkegården en mindesten for ham i taknemmelighed for hans trofasthed over for kommunen i 50 år. En af de nye veje ved Broby kirke er opkaldt efter ham.

Unge Lehn havde flere nye ideer. F. eks. Overraskede han os en dag efter middagsfrikvarteret ved at sige: "Nu skriver I en stil om, hvad i har oplevet i middagspausen". En pige skrev ærligt at hun havde brugt tiden til at gå op til Lars Knudsen, hvor der var et posthus og lidt købmandshandel (huset på hjørnet af Bogensevej og Valkenrupsgyden), og der havde hun købt lakrids! Da stilene var færdige, læste unge Lehn dem højt for os, og af stilene husker jeg kun hendes, fordi hun nævnte det, som vi andre holdt mund med. Unge Lehn blev senere skolebestyrer på Marie Jørgensens Pigeskole.

Der var altid julefest i Broby forsamlingshus. Så kom alle skolebørnene med deres forældre og søskende, og lærer Lehn holdt en lille juletale, hvorefter vi dansede om juletræet, mens vi sang julesalmer. For de voksne blev der serveret kaffe til medbragt brød, og vi børn fik en godtepose. Den indeholdt lidt slik, småkager, et æble og en masse rosiner.

Sådan som billedet viser, så rytterskolen ud, da jeg kom i skole i foråret 1904. Den lå lige ud til Brobyvej. Der hørte lidt jord til bag skolen, men det blev ikke dyrket af Lehn, mens jeg gik i skole. Til venstre for skolen lå et brændehus med toiletter til piger og drenge. Lige overfor skolen på modsat side af Brobyvej lå en gammel gård med mødding lige ud til vejen. Når det havde regnet, løb møddingsvandet langs vejsiden ud for skolen, men det tog man ikke så nøje dengang.

Når man kom ind af hoveddøren i midten, var der en gang hvor vi kunne sætte vore træsko. Senere fik vi indført skiftesko. Der var et klasseværelse i hver ende, og midt for gangen var der en dør ind til andenlærerens værelse. Lærer Lehn havde klasseværelse til venstre, og der var vi om formiddagen. Efter middagsfrikvarteret skiftede vi som sagt klasseværelse og kom ind til andenlæreren. Lehn underviste i biblehistorie, historie og skønskrivning og andenlæreren i regning og dansk. Ingen af lærerne boede i Rytterskolen. Huset havde stråtag og blev varmet op med en mægtig stor kakkelovn i hvert klasseværelse

Der fyredes med kul og en del brænde. I dagens løb åbnede Lehn lågen til kakkelovnen og tog en skuffe kul fra kulkassen og hældte den på ovnen med det resultat. at der stod en os ud i skolestuen. Blev ovnen for varm. kunne den slå en revne og det var ikke så godt. Så gav Lehn min ældste bror Anton besked om at tage mål af kakkelovnens omgang. hvorefter min far skulle lave et jernbånd til at spænde om kakkelovnen for en ny var der ikke råd ti1. Ilden gik faktisk aldrig ud ,når husholdersken Anna om morgenen havde tændt op. Hun anvendte ildtændere og lidt brænde. En ildtænder var en firkantet træspån med noget meget brændbart. Den lagde hun under brændet og satte en tændstik til. Det stod vi og holdt øje med. Ti1 sidst kom der kul på, når der var god ild. Det varede ikke længe. før der var god varme i skolestuen. Skolebøger og sangbøger stod i et skab 1 skolestuen. og på væggen var der enkelte billeder. Jeg mindes bl.a. et der advarede ungdommen mod alkohols skadelige virkninger. Der var også enkelte billeder af gamle riddere og berømte mænd.

Lærerne var såmænd ikke så skrappe; som et bevis kan jeg anføre, hvad andenlæreren engang sagde til min bror Theodor. som var 4 år yngre end mig, sikkert fordi han havde været mere urolig end normalt:" Du skulle være ligesom din bror Søren, for han sidder altid roligt"!

Der var ikke noget med karakterer. men der var eksamen en gang om året. Så fik skolen besøg af skolekommissionen og den gamle pastor Engholm fra Allesø. Han vandrede frem og tilbage i skolestuen, mens han bakkede på sin lange pibe. Vi blev overhørt I flok og bagefter sagde præsten vist noget om at vi havde lært. hvad vi skulle. og det var lærerne sikkert glade for. Og så gik ellers kommissionsmedlemmerne og præsten og lærerne ned ad kirkestien til Lehns hus ved siden af Broby kirke. Hjemme hos Lehn blev der serveret suppe og peberrodskød. Imens de spiste gik vi om til, Lars Knudsen som solgte slik, for at få lidt at sutte på.

Blev vi trætte af den megen tumlen i frikvartererne og følte os tørstige løb vi ned ad kirkestien som førte fra skolen og endte ved kirken. Lidt nede ad stien var der en stor pumpe med et blikkrus fastgjort til en lænke, der igen var fæstnet til pumpen. Mens man pumpede med den ene hånd holdt man kruset med den anden hånd. Resultatet blev et dejligt krus vand. og så kunne legen fortsætte.

Endelig husker jeg. at der over indgangen til rytterskolen sad en sandstenstavle med Frederik IV's monogram og årstallet 1721 samt en længere indskrift, men det var ikke meget mere end kongenavnet at vi kunne stave os igennem.

Selvom jeg ikke har kendt Chr. Lehns børn. da de var i den alder som billedet  viser vil jeg tro, at den store dreng til venstre er Holst Lehn. Derefter følger datteren der som voksen blev gift med en andenlærer ved skolen.

 

Jeg kan husket at Holst blev uddannet som maskinmester og . sejlede i udlandet. Af og til fortalte Chr. Lehn om oplevelser, som Holst havde berettet om i breve fra fjerne steder. Den mindste Chr. Lehn junior, der senere blev lærer og skolebestyrer på Marie Jørgensens Pigeskole i Odense. Damen til højre er sikkert Lehns kone. Da jeg gik i skole, havde han en husholderske efter sin kones død . Denne husholderske hed Anna.

 

Lars Bjørnsten 12.12.2001

 

 

 

Copyright ©  2007-2008    www.odensea.dk