odensea.dk

denmark

HOME-START

OP

 

»Karlslunde før og nu - og lidt om fremtiden«

Af Lars Bjørnsten

 Artikel fra "Historie og Samtidsorientering" september 1982

Dette blev titlen på et undervisningsforløb, som en 4. klasse lavede på Karlslunde Skole i slutningen af året 1981. Klassens lærer, Lars Bjørnsten, redegør i artiklen for undervisningsforløbets tilblivelse, gennemførelse og resultat.  
 

Karlslunde Kirke 1981

             
Hvad motiverede os til at arbejde med lokalsamfundet?

Vi har i klassen flere gange haft diskussioner og emner, der har re­lationer til lokalsamfundet. Karlslundes umiddelbare beliggenhed ved Karlslunde mose, Brødmosen og Køge bugt har på forskellig måde præget indholdet i undervisning i 3.-4. klasse. Således er der i udkanten af moserne fundet flere oldtidsbopladser og oldtidsfund. Disse aktuelle fund samt det lille hefte om »Stenalderen«, som museerne i Roskilde amt har udgivet, har været med til at vække elevernes interesse. Vi har desuden ved hjælp af bl.a. ældre og nye luftfotografier over lokalområdet drøftet områdets ændringer fra at være et landbrugs- og gartneriområde til at være et område, der er præget af boligområder, erhvervskvarterer, motorveje, S-tog, institutioner m. m.
I foråret 1981 har jeg været med i et meget inspirerende pædagogisk udviklingsarbejde, i DLH-regi, hvor vi undersøgte elevernes forhold til lokalmiljøet og de samfundsprocesser, som ændrer lokalsamfundets natur.
Da jeg oplevede, at elevernes og min interesse således var sammenfaldende, var det oplagt denne gang at tage fat på lokalsamfundet, set i et historisk perspektiv.  

Hvad var ideen?

Udgangspunktet for arbejdet skulle være Karlslundeområdet, som eleverne har et vist kendskab til, men som de ønskede at kende endnu bedre. Inden vi startede for »alvor«, havde jeg spekuleret over, hvordan vi kunne arbejde med emnet på en nem og overkommelig måde. Hvilken angrebsmodel skulle vi anvende på emnet?
 

Jeg fandt frem til nedenstående angrebsmodel:

 

 

Der er to indfaldsvinkler i modellen: Den vandrette indfaldsvinkel, hvor eleverne beskæftiger sig med møllen i fortid, nutid og fremtid. Den lodrette indfaldsvinkel, hvor eleverne beskæftiger sig med sammenhængen mellem f. eks. kirken, møllen og Karlslundegården i 1700-1800 tallet. Eleverne skulle beskrive forholdene dengang. Oplysningerne skulle de skaffe sig ved at undersøge lokaliteterne. Endvidere kunne hjælp fås af lærer og forældre. Kunne eleverne ikke skaffe sig oplysninger, måtte de prøve at tænke sig til­bage som dreng/pige i 1700-1800 tallet.

Hvad ville vi?

få en viden om, hvordan lokalsamfundet så ud i gamle dage i forhold til i dag lære om, hvordan vi skaffer os viden om de forskellige lokaliteter prøve at indsamle oplysninger om lokalsamfundet få en forståelse af, hvordan tingene hænger sammen i gamle dage og i dag prøve at vurdere om, hvordan lokaliteten vil se ud år 2050 lære at iagttage lokaliteterne og at tegne disse, som man oplever dem lave en boglet hefte om lokalsamfundet.
 
Hvem er vi?


En 4. klasse på Karlslunde skole i Greve kommune med 18 elever. Greve kommune er en udviklingskommune, der på ca. 10 år har fordoblet indbyggerantallet, som i dag er ca. 40.000. KarIslundeområdet det er et udpræget parcelhusområde med lidt rækkehusbebyggelse. Endvidere er der et industrikvarter.
Jeg har haft klassen siden 1. kl., og jeg har dem nu i matematik, formning, historie, geografi og biologi, dvs. i alt ni timer ugentlig. Undervisningsplanen giver mulighed for periodelæsning i orienteringsfagene, hvilket vi altid har benyttet os af.
 
Hvad gjorde vi ?

Vi diskuterede ide, formål og model i klassen og blev enige om at arbejde videre med emnet. Da der umiddelbart herefter var forældremøde i klassen, orienterede jeg forældrene om det forestående arbejde. I næste time i klassen fandt vi lokaliteter eller ting, som vi kunne tænke os at beskæftige os med. Spektret var stort og går fra autoværkstedet på landevejen, kælkebakken (som er en støjvold), Kildegård, Karlslunde mose, tøjforretningen til oldtidshøjen. Det blev til ca. 50 forslag, som alle blev skrevet op på tavlen. Vi kom hurtigt ind i problemet »hvad er lokalsamfundet«? Vi nåede frem til, at det var det område, hvor vi færdes til hverdag, herunder skole, fritid og bolig.

 
 

Mejeriet i Karlslunde

1981
 

Tekst:

 I gamle dage på mejeriet havde de hestevogn og mælken kom fra Søndergård og Vestergårds køer mælken var i store mælkejunger.


I dag er der ingen, som arbejder på mejeriet og man bruger det som vaskekælder.


I fremtiden blir mejeriet måske nedlagt, så kan man lave noget andet 




Hvor kan jeg få oplysninger fra?

Da eleverne ikke har den store forudsætning i at indsamle sådanne oplysninger, måtte vi i fællesskab prøve at finde nogle metoder, der kunne anvendes. Udenfor klassens vinduer er Hovedgaden, som jeg brugte som eksempel. Hvordan kan vil jeg få noget at vide om Hovedgaden i fortid, nutid og fremtid? Vi skrev mulighederne op på tavlen:

a: undersøg stedet;
b: snak med folk, der bor der;
c: tal med dine forældre, familie;
d: tal med dine kammerater;
e: find gl. bøger, billeder;

Hvis man ikke kan få oplysninger, må man prøve at tænke sig til det.
 
Hvordan får vi struktur på oplysningerne?

Jeg havde til det brug lavet et skema med en simpel tredeling: l gamle dage. ..I dag. ..I fremtiden. ..Eleverne skulle så skrive færdigt. Formålet med dette skema var også at sikre, at de tre dimensioner blev beskrevet. Dog kunne det også være en ulempe, fordi det kunne medføre stereotype besvarelser.
 
Hvordan får vi illustreret lokaliteterne?

Det nemmeste var at tage billeder med et fotografiapparat, men heftet skulle helst laves af eleverne selv, så derfor tegnede eleverne alle lokaliteterne, og på denne måde kunne jeg inddrage formningstimerne i emnearbejdet. Valget af elevernes tegninger som illustrationsmateriale i heftet er sket ud fra den betragtning, at elevernes opmærksomhed meget mere rettes mod objektet ved tegneprocessen dvs. er mere undersøgende og længerevarende, end ved den fotografiske proces. Desuden er tegningerne et udtryk for en subjektivoplevelse, der afspejler elevernes og dermed nuti­dens opfattelse af samfundet. Inden eleverne blev sendt ud at tegne måtte jeg give dem nogle almene metodiske oplysninger: at tegne tydeligt; at bruge hele papiret: at få en helhed ud af billedet og om ikke at lave for meget »pynt« osv.
Da vi på skolen ikke har mulighed for nedfotografering, havde jeg skåret papiret ud i almindeligt postkortformat, således at tegningerne kunne bruges direkte i heftet.
 
Vi indsamler oplysninger og tegner lokaliteterne

Eleverne blev i grupper på to sendt ud til de forskellige lokaliteter. Valget af lokaliteter skete delvist efter elevernes ønske. Da vi arbej­dede med emnet, var det ved overgangen mellem efterår og vinter, derfor var det tit småfrysende elever med røde næser og frosne hænder, der kom tilbage efter en lang cykeltur. Resultaterne, de hjembragte var forbavsende gode. For at tage ud er det nødvendigt med to sammenhængende timer eller med forståelse fra klassens øvrige lærere, da det i de fleste tilfælde ikke kan nås på 45 minutter.
 
Bearbejdning af det indsamlede materiale

Da materialet skulle bruges til heftet, var det nødvendigt at stille nogle krav m. h. t. selve opsætningen af tekst og billeder, således at der kunne skabes ro og klarhed over siderne i heftet. Til dette ar­bejde er det nødvendigt at udlevere et hjælpeark med linier og hvor de »forbudte« områder langs papirets kanter er skraveret. Et hvidt A4 ark lægges ovenpå hjælpearket og først placeres billedet, hvor­efter teksten skrives på linierne. Dette arbejde kræver megen hjælp fra lærerens side, og gør man ikke som beskrevet, vil det hurtigt gå i fisk og se rodet ud. Bagefter forestår der et lidt større ar­bejde for læreren med en »finpudsning« af siderne, paginering, indholdsfortegnelse m. m. Når dette arbejde er færdigt, skal materialet trykkes, og det kan måske gøres af en langtidsledig, der er beskæftiget på skolens kontor. Sørg for at kontrollere, om nu sidetal er rig­tigt placeret.
Efter trykningen lægger eleverne siderne i rigtig orden og siderne kontrolleres ikke en, men tre gange af forskellige elever og til slut heftes siderne.
 
Hvad skrev og tegnede eleverne?

Det blev til et hefte på 60 sider med tekst og tegninger lavet af ele­verne. Der er en del tegninger, der ikke er skrevet tekst til, men teg­ningerne er fortællende i sig selv. Jeg vil gengive nogle af tingene her med elevernes egne ord og stavefejl.
 
Købmand i Karlslunde. Hovedgaden 28
»I gamle dage var der en stor sal med bar i det ene hjørne, der sam­ledes alle mennesker til bal. Nogen gange var der slagsmål, når de havde fået for meget at drikke. l dag er der en købmandsbutik, der hvor der før var balsal, skænkestue o. v. s. l fremtiden vil vi håbe den købmandsbutik vil blive der for altid«.
Vi må desværre konstatere at butikken lukkede 31.-12.1981 og at dette nu er historie og ønskedrømme, der ikke kunne gå i opfyldelse.
 
Søhøj, en rækkehus bebyggelse i Karlslunde
»I garmle dage var Søhøj en bondes mark. Han havde får kør og sikkert heste. Så blev der bygget nogle huse og flere og flere blev der bygget. Idag er der 103 huse. Mændene planter træer og buske og den slags i bondes hus bor der stadig mensker og dur. l fremtiden bliver der flere huse og planterne«.
 
Mejeriet i Karlslunde. Mejerivej 8
»I gamle dage på mejeriet havde de flasker, som blev bragt af en hestevogn og mælken kom fra søndergård og vestergårds køer. Mælken var i store mælkejunger. Idag er der ingen, som arbejder på mejeriet og man bruger det som en vaskekælder. I fremtiden blir mejeriet måske nedlagt, så man kan lave noget andet«.
For kort tid siden læste jeg i en avis, at en arkitekt har planer om at ombygge mejeriet til ejerlejligheder, så fru Andersen må nok finde sig en anden vaskekælder i fremtiden.
 
Gravhøjen syd for Karlslundegården
»I gamle dage da der var krig mellem bopladser er der nok blevet dræbt en leder og han er så blevet begravet der i gravhøjen«.
 
Karlslundehallen. Kongens Enge
»Hallen l gamle dage. l gamle dage fandtes der ikke en så flot hal som nu. Jeg tror at der måske var et gammelt træskur til at skifte tøj i. Brusebad fandtes heller ikke, måske var der en vandslange. Idag er der både kafeteria og brusebad og badmintonsbaner og fine omklædningsrum«.
 
Pumagården i Karlslunde by
»I gamle dage var der en Pumagård, som nu er brandt ned af et lyn. Idag er det en øde mark, der nogle gange går heste på«.
Gården hed oprindelig Vaaningstedgaard, men blev i nogle år brugt af et engros firma der forhandlede sportsartikler der af navnet Pumagården. Ikke mange børn i Karlslunde kender Vaaningstedgaard, men alle kender eller kendte Pumagården.
 
Børnehaven Møllehaven 6
»Møllehøj børnehave. I gamle dage var det en mose. Idag er det en børnehave. I fremtiden bliver det måske et sted for større børn«.
 
Hvad fik eleverne ud af det?

Efter at have fuldført arbejdet, har vi lavet en evaluering af arbejdet og herunder har eleverne bl. a. givet udtryk for:
- Jeg synes, at det var godt, fordi vi havde hele tiden noget at lave. 
- Jeg har lært meget af det men mest om i gamle dage. I fremtiden kan vi ikke rigtig forestille os det.
- Det gode var at vi skulle ud i Karlslunde og tegne huse og butikker. 
- Det var dårligt at vi skulle gå rundt og tegne og bagefter skrive. Jeg ville hellere lave noget andet, men det er alligevel rart at vi er færdige nu.
- Det var meget sjovt at cykle rundt og tegnede for der kommer al tid nogle og spørger, hvad det er man laver.
- Det var dårligt at gå rundt og skrive og tegne, når det blæser eller  regner.
- Der var ikke godt, når vi var ude og spørge for nogle gange havde de ikke tid og så sagde de at vi kunne komme senere, men da var det nøjagtig det samme. 
- Jeg har lært hvordan man skal arbejde og arbejde sammen. 
- Det var godt at vi kunne komme ud og snakke med nogen andre end dem man er vant til.
- Det var godt vi ikke fik nogen lektier for.
- Jeg syntes at Lars forlangte for meget af os.
- Nogen steder, hvor vi skulle spørge var der ikke nogen hjemme, så måtte vi kigge os omkring og forestille sig hvad der havde været der .
- Lars skulle have set om der var stavefejl for der er masser af stavefejl i bogen.
- Billederne havde set meget pænere ud, hvis der var kommet farve på dem.
 
Lærerens evaluering

Det fremgår af beskrivelsen at en stor del af tiden blev brugt til at køre eller gå ud til lokaliteterne. Dette medførte at der hele tiden var »gennemtræk« af elever, men jeg opholdt mig det meste af ti­den i klasselokalet som en slags »bagmand«, der kunne træde hjælpende til. De meget udadvendte aktiviteter betød, at jeg måtte gøre opmærksom på alm. cykelregler, høflig optræden osv. Det var et stort arbejde at renskrive materialet før trykning, en del af det arbejde blev gjort hjemme af eleverne. Det er nødvendigt at styre kraftigt men kærligt, hvis det ikke skal ende med flip og halvfær­dige arbejder.
Jeg må nok erkende, at et er at have en ide og en målsætning og noget andet er at realisere alle de gode intentioner, som ligger i ide og målsætning. Dette er nok en af lærergruppens mangeartede pro­blemer og blev altså også mit. Det viste sig nemlig at modellens lodrette indfaldsvinkel var for svær og krævede for megen tid, derfor kastede jeg mig ikke ud i dette, men måske kan vi lave det på et senere tidspunkt. Til arbejdet er der brugt ca. 25 lektioner, heraf er de seks lektioner formning. Vi kunne godt bruge mere tid, men det er min erfaring, at man skal holde op mens »legen er god« derfor sagde vi stop.
En ting, som er problematisk er spørgsmålet om: »hvad kan jeg kræve af eleverne og hvad kræver de af sig selv«? Efter at arbejdet er afsluttet er der nogen elever/forældre, der har sagt, at der er for mange stavefejl og at det skulle være skrevet pænere, mens andre syntes at det var flot og pænt skrevet. Jeg mener, at vi som lærere skal kræve noget af eleverne, således at de stiller krav til sig selv og til deres arbejde, men på den anden side må kravene ikke være så store, at eleverne mister lysten og interessen for arbejdet. Eleverne må og skal lære at arbejde ud fra de forudsætninger, de er i besiddelse af, og her må lærere/forældre træde hjælpende til. Da hovedformålet ikke var at lære at stave, har jeg valgt at lade nogle af stavefejlene være, selvom en del er rettet af eleverne undervejs. Det gør vel ikke noget, at man kan se at det er børn i 11-års alderen, der har lavet det!
Jeg synes, at det er blevet til et interessant og sjovt hefte, der måske kan bidrage til Karlslundes historie. Flere af lokaliteterne, som der er nævnt i heftet er allerede ændret, så hurtigt går udviklingen. Væsentligt er det at man stiller krav til trykkvalitet, opsætning, heftning osv. og jeg tror, at de fleste skoler og kommuner er interesserede i at se pænt færdigt arbejde. Derfor kan der som regel skabes goodwill her m. h. t. trykning, heftning m. m.
De opstillede mål synes jeg vi har nået eller forsøgt nået. Dette har kunnet lade sig gøre fordi eleverne var velmotiverede, engage­rede og arbejdsvillige. At proces og produkt har været vellykket skyldes også forældre og folk i Karlslundeområdet, uden deres hjælp og forståelse ville vi ikke kunne have lavet dette arbejde.
Et arbejde, som forældrene også syntes var godt, fordi de også lærte noget om Karlslunde.
 
Lars Bjørnsten sept.1982

Kilde: Historie og Samtidsorientering 3/82 
 21. årgang september 1982

 

 

 

 

Copyright ©  2007-2008    www.odensea.dk