|
Frihedsbudskabet hørte jeg hos Ejnar Jensen og hans kone,
Holstebrovej 8. Jeg var ude at præsentere min ordonnans, ingeniør
C.C. Wriedt, for gruppelederne i 2. deling. Vi havde besøgt Axel
Dam, Voldgade, og vi kørte forbi Ejnar Jensen var klokken 20.30,
hvorfor vi besøgte ham for at høre nyt fra den engelske radio. Her
kom så det længe ventede budskab. Senere på aftenen mødtes vi hos
direktør Carl Jensen, Shell, i Jyllandsgade. Her blev ingeniør C. C.
Wriedt overtaget af ledelsen; han kunne tale tysk og skulle virke
som tolk hos de tyske myndigheder i Struer.
Som tidligere
nævnt havde jeg set listen over de Struer-borgere, som skulle i
beskyttelsesarrest af hensyn til eventuel lynchstemning. Den opstod
ikke, for vi havde i Struer ikke såkaldte "prominente personer"
heller ikke Hipo - eller Frikorpsfolk. Jeg mindes ikke at have set
en Struer-borger i disse uniformer. Nu var det spændende at opleve
morgendagen den 5. maj og tiden derefter. Heldigvis kom vi jo ikke
ud for så dramatiske begivenheder som i så mange andre byer. Jeg
vedlægger nogle notater, der giver et lille indtryk af de første par
måneder efter den 5. maj.
Jeg skal
måske lige bemærke, at jeg fik et nervesammenbrud omkring den 1.
juni og måtte have en morfinindsprøjtning af dr. H. Lund. E.
Rørbæk Madsen kørte mig ned til en af hans venner, som var præst i
Isenvad. Dette skete jo for mange landet over. For nogen tog
det lang tid at komme over, for mig heldigvis kun otte dage.
Arne Kruse Andersen |
