I april 1944 fik jeg besøg af 2 faldskærmsfolk, som medbragte en radiosender, der fyldte 2 kufferter. Den ene blev i Struer,  han hed "Larsen", natten over for at godkende opbevaringsstedet. Dette havde jeg i forvejen skaffet hos Vilhelm Mehlsen på loftet over hans isrum på havnen. Det var en oplevelse at have "Larsen" på besøg og høre noget fra den frie verden. Han talte dansk med accent, og så vidt jeg husker, fortalte "Larsen", at ,han havde boet i Ægypten i mange år, og var kok. Han fortalte, at han måtte lyve sig yngre, end han var (38 år) for at blive optaget i de frivillige danskere i England, som blev uddannet til faldskærmssoldater og sendt til Danmark, "Larsen" drog af sted med det første morgentog fra Struer efter at have sovet på en meget ubekvem chaiselong, jeg havde på mit værelse. Han var jo også trænet i at kunne finde hvile efter de forhåndenværende forhold. Jeg har ikke truffet "Larsen" siden, men for nogle år siden fik jeg at vide, at hans rigtige navn var Altenborg Hansen.

Jeg havde i forvejen fået at vide af Toldstrup, at senderen "Eureca" skulle opstilles et eller andet sted og virke som radiofyr for de allierede flyvemaskiner, når de skulle på bombetogt i Tyskland, eller komme med våben til den danske modstandsbevægelse.

I juni måned fik jeg besked på, at "Eureca'en" skulle sendes til kunstmaler Poul Rytter i Husby klit - det var en søndag. Vilhelm Mehlsen pakkede de to kufferter i hver sin fiskekasse, som var specielt fremstillet til transport af ål, og bragte dem op på Struer station denne søndag morgen - og han fik fragtbrev på et navn restante Ulfborg st. På den tid kunne fiskehandlere også sende fisk om søndagen, forsendelserne kom med det først afgående tog (fisk er jo letfordærvelige varer).

Jeg havde fået besked fra E. Rørbæk Madsen, som havde etableret kontakten med Poul Rytter, om at henvende mig til en mand i Ulfborg, der boede på gaden eller vejen, der gik ud til Husby, som ville skaffe transportmiddel til Husby klit. Sammen med en lillebilvognmand hentede jeg de to fiskekasser på Ulfborg station, og kørte ud til kunstmaler Poul Rytter. Her havde jeg en pragtfuld søndag sammen med familien. Selvom det var en forholdsvis kold sommersøndag, kunne vi sidde udenfor i solen og nyde synet af de drivende hvide skyer, idet deres bolig var omgivet af en granplantage eller måske snarere en granlund.

Desværre kom senderen vist ikke i drift. Poul Rytter opsøgte mig, så vidt jeg husker, i august 1944, da han ikke kunne få kontakt med E. Rørbæk Madsen. Poul Rytter fortalte, at Gestapo havde arresteret hans kontaktmand i Ulfborg (ham jeg besøgte, men desværre ikke kan huske navnet på) .Den mand, som var sendt til ham for at betjene "Eureca'en", havde ført en ret omfangsrig korrespondance, og han havde brugt kontaktmanden i Ulfborg som dækadresse. Poul Rytter var ikke sikker på andet end, at Gestapo havde fået fat i et par breve, da de kom og arresterede kontaktmanden, som jo også vidste, hvad der foregik hos Poul Rytter. Han sagde, at han ikke havde set anden udvej end at grave senderen ned i sandet mellem grantræerne.

Indtil 1981 troede jeg, at "Eurecaen" stadig lå begravet i Husby klit  v/ Poul Rytters bolig. Men under et besøg af E. Rørbæk  Madsen her i Bogense, kom det frem, a t han på daværende tidspunkt havde hentet senderen og prøvet at få den repareret.

 Arne Kruse Andersen