Fra første færd styrede vi rekrutteringen således, at vi ikke ville have personer med, der var under 20 år, og derfor var der rnange, som var gift og havde børn. Kvinderne, eller rettere sagt, konerne til de aktive mænd, hørte jo i allerhøjeste grad med til modstandsbevægelsen. Uden deres støtte til mændene havde det nok været vanskeligt at komme igennem krigens år og nå det resultat, som blev nået.

Som ugift mand forestiller jeg mig, at det må have været et mareridt for konerne, når deres mænd var ude i aktioner af den ene eller anden art. Det kunne jo gå  galt, så de ikke kom hjem mere, ligesom man jo kunne risikere at få besøg af Gestapo og således gå en meget usikker fremtid i møde

Jeg er ikke klar over, om der er skrevet en bog om denne "anonyme hær", som jeg er overbevist om, var af større betydning end mange har anelse om.

Hvis bogen endnu ikke er skrevet, er det jo på høje tid, når forfatteren selv skal have oplevet besættelsens år og denne specielle "atmosfære", som denne tid bragte.