Så vidt jeg husker, talte Toldstrup i marts-april 1944, om, at vi skulle tænke på, at oprette nogle såkaldte vente - eller militærgrupper ( M-grupper) som kunne indsættes i tilfælde af invasion. På det tidspunkt  kunne der ikke tænkes anden udvej end en invasion af allierede tropper, og disse M-grupper skulle være med til at genere den tyske værnemagt. Kontorchef V. Hofman Laursen indvilgede, som tidligere omtalt, i at blive chef for modstandsbevægelsen i Struer. I sommeren 1944 fik vi den første operationsbefaling fra de allieredes hovedkvarter, om hvordan vi skulle forholde os til de forskellige opgaver, der skulle løses, jo nærmere de allieredes tropper kom Danmark. Denne operationsbefaling på 12 sider er vedlagt. Der vedlægges endvidere de i vinteren 1945 udsendte operationsbefalinger fra den jyske modstandsbevægelse, Nordjysk region, samt de lokale fra Struer.

I eftersommeren 1944 fik vi en militærmand til Struer, Officiant Oluf E. Hvidegaard var, så vidt jeg bagefter kan skønne, blevet sendt til Struer af højere militære kredse, som havde skaffet ham et legalt arbejde hos DSB, vistnok som vognkontrol. Illegalt skulle han lede de militære opgaver, der kunne forventes i vort område. V. Hofman Laursen blev på samme tidspunkt udnævnt til sektionschef. Udover Vinderup - Struer - Nr. Nissum / Lemvig har jeg aldrig spurgt, hvor stor sektionen var.

I efteråret 1944 blev der oprettet en lokal afdeling af frihedsrådet i Struer, men herom ved jeg intet, udover at jeg senere blev klar over, at bogtrykker Børge Christensen og læge Hakon Lund var medlemmer.

Oprettelsen af M -grupperne begyndte i efteråret 1944 og var stort set tilendebragt i januar/februar 1945. Jeg fik til opgave at samle en deling på fire grupper - hver bestående af syv mand. Grupperne måtte ikke have kendskab til hinanden - een mand måtte højst kende seks andre, dvs. kun sin egen gruppe - gruppeføreren dog også sin delingsfører. Dette var en grundregel for al illegal virksomhed. En mands eventuelle arrestation af Gestapo med påfølgende tortur under afhøring, kunne således begrænse mulighed for optrævling af organisationen. Heldigvis blev vi forskånet for dette i vort område. I vinteren 1945 skulle grupperne holde sig i god fysisk form. Endvidere blev de instrueret i de enkelte våbentyper, bl.a. adskillelse og samling af disse - skydeøvelser kunne der dog ikke blive tale om. Til brug for instruktion havde Børge Neergaards selv fremstillet en trækuffert og monteret den  med de våbentyper vi havde til rådighed. Denne kunne forholdsvis let og ugenert transporteres til instruktion i grupperne. Denne kuffert (uden våben) blev af Børge Neergaard overladt til Holstebro museums våbenafdeling i april 1984.

Som det fremgår af vedlagte distriktsbefaling af 29/4 1945, var styrken i Struer distrikt på seks delinger, og opgaverne til de enkelte delinger er her nærmere beskrevet. Der var endnu en deling, som ikke er nævnt heri; dens opgave var at stå til rådighed for ledelsen og løse uforudsete opgaver. Denne deling var under Lars Rølles kommando.

Som det fremgår af vedlagte materiale, blev der på lokalt plan udsendt befalinger til lederne, ligesom det fremgår, at jeg fik rapporter fra de enkelte grupper om deres gøremål. Disse skulle jeg vidererapportere - vistnok mundtligt - til V. Hofman Laursen og Hvidegaard. V. Hofman Laursen gik under jorden først i januar 1945. Jeg tror, det var en ordre fra højere sted, for lettere at kunne opbygge dele af organisationen ved en eventuel optrævling af Gestapo. Jeg mødte Laursen forskellige steder i løbet af vinteren for nærmere rapportering og for at modtage instrukser for de nærmeste 8-14 dage. Et af stederne var hos læge Kr. Moesgaard, Vinderup. Her mødte jeg Laursen tre-fire gange. Et andet sted, jeg husker tydeligt, var i en vejgrøft i nærheden af herregården Volstrup - det var midt i april. Her blev jeg præsenteret for 2. delings opgaver, når D-dagen kom, denne kunne jo ventes når som helst. Her fik jeg en liste over de personer, der i Struer skulle afhentes på D-dagen - og i beskyttelsesarrest. Listen var udarbejdet af det lokale frihedsråd. Jeg kan også huske, at jeg nogle få gange traf Hr. "Blad" ved møder med Laursen, desværre kan jeg ikke huske indholdet af møderne. Jeg var klar over, at jeg her stod overfor en militærmand, som kendte sine opgaver; og han udstrålede en personlighed, så man kunne gå gennem ild og vand  for ham . I 1954 mødte jeg ham i Randers til en reception, og han kunne huske mig fra dengang i 1945 (oberst C. G. Schøller ).

Jeg vedlægger en navneliste over mandskabet i 2. deling. De fleste - om ikke allesammen - havde været med i forskellige aktioner inden den 5.maj 1945. Det gælder modtagelse af våben fra fly, sabotage, opbevaring af våben, flytning af samme samt vagter og orientering fra DSB-folkene om, hvad der skete på jernbanen . Jeg kendte selvfølgelig ikke alle, selvom jeg nok kendte for mange i forhold til de daværende regler. Uden at vide det vil jeg tro, at mandskabet i 2. deling repræsenterede det danske politiske system. Men i øvrigt kunne jeg ikke huske, der blev diskuteret politik i delingen efter den 4. maj.

 Aldersmæssigt lå delingen fra ca. 25 år op mod 40år. Cykelhandler Lauth var nok den ældste sammen med Niels Strand - op mod 45-50 år. 

2. deling fik tildelt den ære at føre den fane, som Nanna og Ellen Neergaard havde syet af faldskærme. Så vidt jeg husker, var det Louis Nielsen, der havde lavet stangen til fanen. Den blev som før omtalt ­ indviet Kr. Himmelfartsdag, d. 10. maj 1945.

 Arne Kruse Andersen