Allesø under besættelsen

Allesø under tyskernes besættelse i 2. verdenskrig og tiden frem til 1982

Hvad krigen angår, kom Allesø til at dele skæbne med andre fynske landsbyer. i 1943 verserede der rygter om at et større areal på Fyn skulle udses til flyveplads valget traf Beldringe, Tåstrup , Lumby Tårup mark og Allesø, og her måtte samtlige beboere rømme byen med få ugers varsel den 1. marts 1944.  82 familier, der havde været bosat i Allesø By og Allesø Norden, var med et spredt for alle vinde, men det lykkedes dog at finde ny ejendom eller lejlighed på selve Fyn.

I løbet af de følgende år gennemgik Allesø en omvæltning, der fuldstændig ændrede dens karakter og udseende. Straks efter rømningen blev Allesø skole indrettet til hovedkvarter for den tyske kommandant og hans stab og så tog man ellers fat. Mange steder blev hegn og markskel sløjfet og der blev vest og syd for byen anlagt en bred betonvej (Ringvejen). Syd for byen byggedes en hangar. Den nuværende sportshal (Allesøhallen) , der byggedes bunkers, værksteder, et lazaret m.m. Bygningerne til de enkelte gårde blev indrettet til ganske bestemte formål: Toftegårds stalde blev omdannet til spiserum, længerne til Østergård til hospital, skolen til retsbygning, Lindegård til fængsel o.s.v. Hen mod krigens afslutning gik arbejdet naturligt i stå og først da ramte den hårdeste skæbne byen. Dansk og engelsk militær overtog byen, som myndighederne fandt egnet til internat for 2200 flygtninge, og hvad deres forgængere ikke nåede at destruer, tog de sig af.

Det var således et sørgeligt syn der mødte de tidligere beboere, da de efter flygtningenes afrejse i foråret 1947 fik adgang til deres tidligere hjemsted.

De tidligere ejere fik forkøbsret og i løbet af 1947 og 1948 vendte godt halvdelen af de tidligere beboere tilbage til Allesø, procentuelt blandt landbrugerne. 

Det kostede tid og sved at få krigens spor fjernet, og det var ikke små pengesummer, der måtte betales for at få gjort de mishandlede ej3ndomme beboelige.

i efteråret 1948 var byen ved at være sig selv igen. Forsamlingshuset var restaureret ved beboernes frivillige hjælp, og genindvielsen fandt sted den 8 oktober 1948, hvor hele byens befolkning deltog. Forinden havde der været afholdt festgudstjeneste, hvor biskop Ølgaard prædikede, og flaget var hejst ved en højtidelighed på det nye anlæg nord for kirken.

Hermed var et særpræget kapitel af Allesøs historie bragt til afslutning . Krigens dønninger var nået ud til den lille fredelige landsby og havde bragt kaos og uorden i alle ting.

Der er siden gået 35 år, og bybilledet er stort set det samme som før krigen. Ser man nøjere efter er der dog reminiscenser fra krigens tid. en del af ringvejen ligger stadig vest for byen, der er rester af bunkers, og enkelte steder kan vi stadig på ejendommene se de næsten uudslettelige "kasernenumre". Noget af det tysker fik etableret, tjener sig et godt formål. Hangaren er omkring 1960 omdannet til en sportshal Allesøhallen, og den grusgrav, der leverede materiale til en del af tyskernes anlæg, er i dag en af Fyns smukkeste sportspladser.

Siden krigen har Allesø fulgt det lidt triste udvikling, der også blev andre landsbyer til del som følge af den centralisering der har fundet sted. Mejeriet eksisterer ikke mere. Brugsforeningen flyttedes med tyskernes beslaglæggelse af Allesø til Broby og siden er den ikke vendt tilbage. Skolen blev nedlagt ved opførelsen af Spurvelunds

Der er i 1950erne og i 1960erne opført ca. 30 parcelhuse, og de fleste på Allesøvej og Korsgade og i Odensegyden. Der er til formålet foretaget udstykninger, men de har ikke bevirket, at byen har mistet sit landsbypræg. Dette skete for Næsbys vedkommende i 1950erne. Kirkendrup og Broby har udviklingen på nært hold i disse år , og vi skal således til Allesø før vi fornemmer, hvad en landsby er.

Foto og afskrift Lars Bjørnsten 14 august 2001

Ovenstående er uddrag fra  "Allesø Landsby". Undersøgelse af bebyggelse og beplantning.

 Odense Magistrat 2. afdeling . Byplanafdelingen 1982