Sadelmager, træskomand og hjulmand

Andreas Madsen var den eneste sadelmager i Allesø-området i tiden 1877­1919, hvor han boede på nuv. Fredskovvej 65. Han var født i 1844 som søn af skrædder Mads Hansen og gift med Anna Madsen, født 1858. Hans datter Johanne har engang skrevet om livet i barndomshjemmet i Fredsko­ven: »Der var meget at gøre for far og mor. Et lille landbrug skulle passes, og far skulle sy seletøj m.v. Han gik langt omkring og altid til fods, - der var jo ikke andre muligheder dengang. På ryggen havde han en lædertaske med knibtang, hammer og forskellige andre ting, som han kunne få brug for. Han medbragte også en flad sten, og under armen bar han på »klemmen«, som skulle bruges til seletøjet«. (Klemmen var en træpind, som sadelmageren brugte til at fastholde de ting, han arbejdede med, og stenen blev brugt i forbindelse med forsåling af sko: Læderet blev opblødt i varmt vand, og ved slag med en hammer på stenen blev læderet udvidet og slået fast på sålen; senere ved tørringen trak læderet sig sammen og sad fast om sålen). ­ Andreas Madsen kom langt omkring, bl.a. til gården Zastrow, hvor han  lavede seletøj til hestene.

Af Andreas Madsens fire børn fik sønnen Mads Jørgen en uddannelse som sadelmager hos sin far og som skomager i Beldringe. Kun de år, han lå ved husarerne i København, arbejdede han som sadelmager. Da han blev hjemsendt i 1914, købte han et landbrug i Allesø Norden (nuv. nr. 185), som han drev indtil sin død i 1956. Sin sadelmageruddannelse brugte han kun derhjemme, når naboerne kom og bad om lidt hjælp med noget seletøj.

To af byens andre håndværkere var træskomand Anders Ditlevsen og hjulmand Ditlev Ditlevsen:

Anders Ditlevsen boede nuv. Allesø Norden 15 fra 1886 ti11927. Han var træskomand, og som bibeskæftigelse røg han flæsk for folk. Han havde sit værksted i stuens ene ende, mens familien opholdt sig i den anden ende.

Træet blev købt i Langesø ved en træauktion og blev hentet af de af naboerne, som havde hest og vogn, og når træet var læsset af vognen derhjemme, blev der budt på suppe. - Anders og Marie Ditlevsen havde tre sønner, som alle lærte et håndværk: Christian blev murer, Hans slagter og Ditlev hjulmand.

Ditlev og hans bror Christian byggede både værksted ( 1912) og beboelse ( 1914) på nuv. Fredskovvej I, og her havde Ditlev værksted indtil sin død i 1958, bortset fra perioden 1944-47, hvor området var beslaglagt og be­boerne måtte forlade hus og hjem. - Som hjulmand arbejdede Ditlev sam­men med byens smede: Hjulmanden lavede vognhjul af træ, og smeden lagde en jernring om. Når Ditlev havde en kassevogn til reparation, kunne han placere den i den nærliggende »Fuglebæk« (hvor nu Allesø Auto­værksted ligger). I vandet udvidede træet sig, og derved holdt vognene bedre sammen. Ditlev havde ingen medhjælp på værkstedet, men nok motordrevne maskiner, som efter 1921 blev drevet ved elektricitet, hvilket byen havde fået året før.

Af en regnskabsbog fra perioden 1918-20 fremgår det, hvilke ting byens hjulmand lavede for folk. Af mindre ting nævnes skafter til spader og økser, men også sækkevogne, vognstænger og skagler, hammelstokke og svingler ­og til kassevogne: langbomme, sidefjælle og bundplader. Af større ting kan nævnes: ny vogn til mejeriet og reparation af gig og jumbe. Træet fik hjulmanden fra træauktionen i Langesø, men det kunne også ske, at folk havde træet selv. Det kunne ske, at et større træ ved gården blev savet om, og bragt til hjulmandens værksted, hvor det så blev lavet til hamler, svingler og vognstænger.

Byens to smede

Som nævnt indledningsvis oprettedes der en ryttersmedje i Allesø omkring 1670. Sammen med det øvrige ryttergods, der fra 1764 havde hørt under Dallund, overgik den til selveje i 1852, og det var smed Niels Rasmussen, der overtog den. Siden har smedjen været i samme slægts eje, idet der i næste generation altid har været en svigersøn til at drive smedjen videre: Niels Rasmussen (1852-74), Hans Nielsen (1874-1907), Marius Larsen (1907-39) og Kai Nielsen (1940-66).

Både Marius Larsen, der stammede fra Trøstrup, og Kai Nielsen, der kom fra Odense, var således i smedelære hos deres senere svigerfar i Allesø. Læretiden var fire år, og svendestykket var for deres vedkommende at lave hestesko (Marius Larsen) og en havelåge i jern (Kai Nielsen).

Marius og Maren Larsen overtog smedjen i 1907 og boede på den modsatte side af vejen, nuv. Allesøvej I. På det tidspunkt var der et bin­dingsværkshus på grunden, men i 1914 byggede de huset, som det ser ud i dag. -Kai Nielsen, født i 1899, var i lære fra 1916 ti11920, og i 1923 blev han gift med smedens datter Hansigne, kaldet Signe. På det tidspunkt var der endnu et gadekær vest for smedeværkstedet, men i 1924 købte Marius Larsen området af bylauget. Efterhånden blev smedekæret fyldt op med overskudsjord, og i 1926 kunne der bygges et hus til de nygifte nord for smedjen og lige øst for det opfyldte gadekær. Mursten fik man fra ned­brydningen af den gamle skole i hjørnet af Toftegårds have. I 1935 blev så den gamle smedje ombygget, og efter at Marius Larsen var død, købte Kai og Signe Nielsen smedjen i 1940. Som de øvrige Allesø-boere måtte smedefamilien forlade byen i årene 1944-47 , men efter beslaglæggelsen vend te »smedens« tilbage og fortsatte indtil 1966, hvor »Kai Smed« lod sig pensio­nere og havde 12 gode pensionistår. Hans kone Signe døde i 1981.

Arbejdet på smedeværkstedet var tidligere stærkt knyttet til landbrugserhvervet. Som nævnt samarbejdede smeden med hjulmanden, og derudover lavede smeden redskaber til landbruget, bl.a. harver. Andre maskiner som kunstgødningsspredere, tromler og selvbindere skulle repareres. En vigtig del af smedearbejdet var også at sætte sko på gårdenes arbejdsheste. Efter­hånden som der blev brugt flere maskiner inden for landbruget, måtte smeden også på »maskinsyn« rundt omkring på gårdene. Det foregik om­kring årsskiftet, og smeden skulle bl.a. kontrollere, om de farlige steder på maskinerne var rigtigt afskærmet, hvad de ikke altid var.

Selvom der mest blev lavet smedearbejde til de lokale Allesø-boere, gav smeden også tilbud ved licitationer på større arbejder, f.eks. havde Allesø­smeden smedearbejdet ved opførelsen af Næsby skole i 1931, og han lavede låger, rækværk og vogne af jern, da GASA i Odense blev bygget i 1930'erne.

Efter nybygningen i 1935 var smedeværkstedet stadig indrettet som før: Mod syd var der en stor port. Til højre inden for porten var der en boremaskine og en filbænk, og håndværktøjet hang på væggen; til venstre var essen og ambolten og en el-motor til at drive maskinerne. Længst ud mod beboelsen var der et lager til jernrør o.a. Vest for smedjen var der indrettet et beslagskur, hvor hestene blev skoet.

Ofte forholdt det sig sådan, at der skoedes heste om formiddagen, og det tog ca. en time for 4 hestesko. Om eftermiddagen arbejdedes der rundt omkring på gårdene med reparationer af maskiner, og med årene kom yderligere forskelligt VVS-arbejde, bl.a. med installation af centralvarme og arbejde for Allesø Vandværk. I høstens tid var der døgnvagt hos smeden, og da der kom flaskegas, oprettede han en byttecentral.

Smedjen nuv. Allesø-Norden 6, fotograferet ca. 1908. Beboelsen til højre udvidedes et par år senere. Personerne på billedet er smed Niels Nielsen og hans kone Bodil. De to mindste børn er datteren Grethe og sønnen Ejnar.

Smedeværkstedet ved gadekæret var byens ældste. I 1896 blev der yderligere bygget en smedje i Allesø (nuv. Allesø Norden 6), og her har følgende smede haft deres virke: Hans Simon Rasmussen ( 1896-190 l) , Hans Fre­derik Hansen ( 190 1-04) , Peter Petersen ( 1904-06) , Niels Nielsen (1906-39), Ejnar Nielsen med lejemål af Bodil Nielsen (1940-44); 1949-51 var smedjen udlejet af den danske stat, og 1951-76 blev den drevet af Thorkild Degn.

Niels Nielsen blev uddannet som smed i Kosterslev. Smedjen i Allesø købte han i 1906, og foruden at være smed solgte og reparerede han cykler. Til sidstnævnte formål benyttede han forskellige grossister, først en fra Grindløse, senere »Jyden« i Odense og til sidst en fra Veflinge. Undertiden cyklede smedens kone, Bodil Nielsen, til Veflinge for at kunne komme hjem med en ekstra cykel på slæb. Af og til måtte børnene også til Veflinge for at hente reservedele, og det var en lang tur .

Smeden var indkaldt under Første Verdenskrig, og da han kom hjem, fik han den spanske syge. Han blev rask, men var siden ikke så stærk, og hans kone måtte hjælpe meget til i smedjen. »Bole Smeds« fungerede faktisk som smedesvend; skulle der lægges en jernring omkring et træhjul fra hjulmanden, var det hende, der tog arbejdet ved blæsebælgen, når jernringen skulle varmes i essen. Når ringen var varm nok, tog begge fat med en tang for at bære jernringen udenfor og lægge den om træhjulet, som med navet fastgjort ventede i et hul i jorden lige uden for døren til smedjen. Når arbejdet var færdigt, dækkede smeden hullet til, så at indkørslen igen ,var fri.

Der var et godt forhold mellem byens to smede: »Marius Smed« tog sig mest af maskinerne, mens Niels mest arbejdede med heste og cykler. Begge havde dog deres faste kunder, som de lavede alt for. I sine sidste år var Niels meget svag på grund af sygdom, og Bodil måtte også hjælpe ham med at holde benene på hestene, når de skulle skos. - Niels Nielsen døde samme dag i 1939, som »Marius Smed« blev begravet, og pastor Hansen måtte således begrave to smede inden for samme uge. l øvrigt købte pastoren byens første knallert hos Niels Nielsen.

I 1951 købtes smedjen af Thorkild Degn, som kom fra Snestrup ved Pårup. I de første år arbejdede han mest med landbrugsmaskiner, men efterhånden som det gammeldags smedearbejde bortfaldt, specialiserede han sig i plæne­klippere, som han solgte og reparerede. Han opfandt også sit eget system til slibning af knive. Da han holdt op i 1976, var Allesø uden smed - og har været det siden.

Murer, tækkemand og tømrer

De lokale murere har i første halvdel af dette århundrede især sat deres præg på nyopførte huse midt i byen samt i den sydlige del af byen, hvor der mod slutningen af krigen og i 1947 brændte et par gårde (matr. nr. 3 og 9). Desuden har enkelte gårde faet bygget nye ladebygninger, og der er oprettet et par nye landbrug i Allesø Norden.

Murermester Jørgen Hansen -»Jørgen Murer« -boede først i Allesø Norden, men flyttede i 1914 til nuv. Fredskovvej 3. Sammen med murer Kristoffer Hansen Schødts byggede han mange huse i Allesø by.

Sidstnævnte kom i lære hos »Jørgen Murer«, og hans svendestykke var at bygge en skorstenspibe. Efter læretiden fortsatte han samme sted som mestersvend, og sammen med »Jørgen Murer« byggede han nogle huse midt i byen ( 1905-10 nuv. Korsgade 19, 21, 23 og 25 og idet følgende årti nuv. Fredskovvej 3 og Æbleskivegyden 33). Samarbejdet mellem de to murere fortsatte indtil midten af 1920'erne, hvor »Jørgen Murer« holdt op. ­Senere arbejdede Kristoffer Schødts sammen med »Jørgen Murers« søn Marius Hansen i Næsby, og han byggede for smed Kai Nielsen, først beboelsen i 1926 og siden smedjen i 1935. Også villaen Mellemgyden 2 byggede han. Uden for selve byen byggede han sit eget hus på Overtvedvej 16 og stuehus, lade og stald for Mads Jørgen Madsen, Allesø Norden 185. Det var almindeligt, at håndværkerne havde tilnavn. »Jørgen Murer« er allerede nævnt, og derudover har man i Allesø haft »den grønne murer« og »den lille murer«. »Den grønne murer« var Christian Johansen, som byg­gede Korsgade 14 i 1935 og det grønne nabohus Korsgade 12, indrettet som telefoncentral i 1941. -»Den lille murer« var Johannes Andersen, som omkring 1950 byggede to huse i byen for Boligselskabet LAB-huse (Kors­gade 35 og Æbleskivegyden 29).

Murer Christian Ditlevsen fra Broby har også sat sit præg på Allesø, idet han har opført flere bygninger: hus og værksted for hjulmanden på nuv. Fredskovvej I, Allesø skole og forsamlingshuset samt ladebygninger på nuv. Beldringevej 128, Beldringevej 130 og Søhusvej 250.

Som tækkemand arbejdede Karl Jensen, som boede nuv. Allesøvej 20. Håndværket havde han lært af byens anden tækkemand, Marius Larsen, som boede Allesø Norden 16, og de to håndværkere arbejdede sammen mange steder på Nordfyn, bl.a. på Hofmansgave. Som det var almindeligt dengang for håndværkere, fik de k6sten, hvor de arbejdede. Tækkearbejdet var afhængigt af årstiden og begrænset til den varme del af året, og om vinteren, når det var frostfrit, lagde Karl Jensen drænsrør eller arbejdede sammen med »den lille murer«. Efter 1950 arbejdede han på Thrige.

Tømrer Jørgen Rasmussen blev født i Stige i 1877, var i lære 1895-98 og tog svendeprøve i 1899. Han flyttede til Allesø i 1904 og boede først idet hus ved kirkegården, hvor senere »Jeppe Skomager« boede. 1910 byggede han et hus midt i byen, nuv. Korsgade 23. Han havde tømrerarbejdet ved opførelsen af andelsmejeriet i 1907, brugsforeningen i 1909, skolen i 1924 og forsamlings­huset i 1934 og derudover arbejdet ved flere gårde og huse i byen.

Hans søn, Laurits Rasmussen, som er født i Allesø i 1910, blev også uddannet som tømrer. Han var i lære i Søndersø 1927-31, og hans svendestykke bestod i at lave en helvalm. Efter at have været svend hos forskellige tømrermestre i Odense, flyttede han i 1940 sammen med sin kone Edith, kaldet »Ditte«, til Allesø og overtog tømrervirksomheden. »Laurits Tømrer« drev virksomheden indtil 1963. Han var blandt de første, der flyttede tilbage til Allesø efter krigen, og han deltog i vurderingen af om­rådets ejendomme, før de blev købt tilbage.

Umiddelbart efter at »Laurits Tømrer« havde overtaget virksomheden i 1940, vedtog Folketinget en lov om en særlig gunstig låneordning for byg­geriet, og mange gik i gang med at bygge. Der blev lavet mange tegninger , og i perioder havde han op til 15 svende ansat. Efter 1947 var der også meget at lave i Allesø med renovering af byens gårde og huse efter tyskertiden, og igen havde han mange svende ansat. I 1950'erne var der især meget byggeri for gartnerne, bl.a. i Søhus og Stige. I løbet af en sæson kunne der således bygges op til 70 drivhuse.

Nuv. Korsgade 23, opført af tømrer Jørgen Rasmussen i 1910, typisk med beboelsen mod gaden og værkstedet bagved.

I slutningen af 1950'erne byggede Laurits Rasmussen og Egon Larsen omkring 15 huse for Næsby Boligforening i kvarteret omkring Thune Nielsensvej. »Egon Snedker« lavede vinduer og døre, mens ,Laurits Tømrer, lavede gulv, spær og forskalling.

I oktober 1962 startede Alf Nielsen som selvstændig tømrer i Allesø, og efter en overgangsperiode overtog han forretningen efter Laurits Rasmus. sen, der flyttede til Odense. -Alf Nielsen har været i lære i Søndersø og som svendestykke lavet et stykke bindingsværk. I 1963 startede han produktioner af carporte og har siden opstillet omkring 3000 af dem overalt på Fyn. lndtil oliekrisen kom i 1973, opførte han også huse. I dag har han mest arbejde for erhvervsvirksomheder i Søndersø og Næsby.

Maler og snedker

I Allesø boede også maler Christian Rasmussen, kaldet »den lille maler«, Og han arbejdede næsten udelukkende for folk i lokalområdet.

Han var født i 1907 i gården nuv. Fredskovvej 44, som forældrene drev Christian tog realeksamen på Otterup Realskole og kom derefter i malerlære i Martofte. Efter læretiden blev Christian Rasmussen i 1928 ansat hos malermester Mazanti i Nørregade i Odense. Folk i Allesø opdagede imidlertid hurtigt, at han var god til sit håndværk, og han fik efterhånden så meget arbejde i Allesø, at han kunne begynde for sig selv.

Før krigen boede »den lille maler« i barndomshjemmet i Fredskoven, men efter krigen flyttede han sammen med sine forældre til nuv. Korsgade 25 i Allesø by. Han malede og tapetserede for folk, indtil han blev pensioneret omkring 1970. Han var som nævnt lille af statur, og han sparede ikke sig selv i arbejdet. Mange i Allesø husker endnu, hvordan han med sit tapetserbræt og malergrej slog sig ned hos folk og spiste med -næsten som et medlem af familien -i de dage, arbejdet stod på. I sin fritid cyklede han rundt og fotograferede herregårde og landskaber, og han malede en deloliebilleder, bl.a. med motiver fra Fredskoven.

Til byens gamle håndværkere hørte »den gamle snedker«, Lars Chr. Larsen, der boede bag smedjen, nuv. Korsgade 9. Han levede fra 1873 til 1968 og blev således 95 år. Han var søn af murer Anders Jørgen Larsen og kom i lære nuv. Søhusvej 160. Efter sin læretid arbejdede han en tid på et møbel­snedkeri i Århus. I Århus blev han gift med Kristine, men da hans mor døde i 1920, flyttede parret til Allesø, fordi Lars Christian ønskede at hjælpe sin far idet daglige. Efter faderens død i 1929 arvede Lars Christian huset. Under byens beslaglæggelse boede han i Lunde, men han var blandt de håndværkere, der flyttede tilbage til Allesø, og her havde han værksted indtil sin død i 1968.

Værkstedet dannede sammen med huset en vinkel med et vindfang, hvor man gik ind. Indenfor var der mod syd et langt arbejdsbord. Her var lyset bedst, og her blev det meste arbejde udført med håndværktøj. Lige fra starten havde man tillid til ham. Således blev han af firmaet i Århus sendt til verdensudstillingen i Paris, hvor firmaet deltog i en møbeludstilling. Engang havde firmaet problemer med nogle skuffer i et møbel, som det havde leveret til kong Christian X på Amalienborg, og det var Lars Christian, der blev sendt til København for at reparere skufferne. Begge henvendelser fra Århus-firmaet fandt sted, efter at Lars Christian var rejst tilbage til Allesø, og det viser den tillid, man har haft til ham.

I Allesø lavede Lars Christian alle former for snedkerarbejde, og i mange hjem står der endnu skabe o.a., udført af »den gamle snedker«. Stort set lavede han alt - fra træhylder til børns murstensreoler til ligkister! Selvom han med årene blev meget tunghør, fortsatte han arbejdet på værkstedet indtil sin død i 1968.

Den anden af byens snedkermestre var Egon Larsen, Søhusvej 259. Han er født i 1921 i ejendommen Allesø Norden 140, og interessen for snedkerhånd­værket fik han allerede i sin skoletid. På vej hjem fra skole besøgte han ofte Læssøe Timmermann i Allesø Norden, som egentlig var maler, men i 

Nuv .Korsgade 9 i Allesø, hvor snedker Lars Chr. Larsen boede fra 1920 og ind til sin død i 1968. »Den gamle snedker« havde sit værksted i bygningen til højre.

virkeligheden var noget af en tusindkunstner. Han kunne lidt af alt, bl.a. fremstillede og solgte han krystalapparater, og derudover fotograferede han en del.

Egon Larsen husker, at han hos »Rasmus Møller«, der byggede lader for folk, fik lov til at lave kit. Da Egon forlod skolen, kom han i 1936 i lære i Søndersø, og svendestykket var et skrivebord, som han stadig bruger. Under krigen var han ansat som svend forskellige steder, bl.a. i Odense, men samtidig indrettede han et lille værksted hos sin far i Allesø-Norden. I 1941 købte han en høvlbænk, i 1943 en boremaskine, og med smedens hjælp fik han lavet en rundsav.

Den l. september 1945 etablerede Egon Larsen sig som selvstændigsnedkermester i Lumby-Tårup i et tidligere møllebyggerværksted, hvor der var en del maskiner. Ret hurtigt flyttede han sin virksomhed til Allesø, i 1947 til nuv. Allesøvej lO, i 1949 til nuv. Odensevej 9, hvor der tidligere havde været brugsforening. I 1964 flyttedes værkstedet til nuv. Søhusvej 259, i 1979 også beboelsen. I 1950' erne var der en del bygningsarbejde, men fra slutningen af 1950'erne var  arbejdsfeltet mest møbel- og inventarsned­keri, og han har udstillet både på Købestævnet i Fredericia og senere på Møbelmessen i Herning.

Huset nuv. Søhusvej 160, som ligger over for Humlegård, blev i 1954 købt af tømrer Poul Knudsen, som havde værksted her fra 1960 og til 1973. Han var mest beskæftiget med byggeri og reparationer af forskellig art. Der har tidligere været snedkerværksted her, bl.a. var det her, »den gamle snedker« stod i lære før århundredskiftet.

Mølleren

  En mølle havde Allesø indtil 1944, og den lå omtrent midtvejs mellem Allesø og Beldringe, umiddelbart efter Tværgyden, når man kom fra Allesø.

Møllen var oprettet af Lars Nielsen, som havde ejendommen i fæste under Dallund 1821-45. Siden har møllen været fæstet og ejet af Christian Larsen (1845-54), JensJacob Guldbek (1854-70), sønnenJens Peter Jensen (1870­1911 ), sønnen Anders Peter Jensen ( 1911-16) og dennes bror MariusJensen (1916-44).

Ejerskiftet i 1916 havde en ulykke som baggrund, idet den daværende  møller kom til skade, da kværnen greb fat i ham. Han døde kort efter på

Midt mellem Allesø og Beldringe lå Allesø Mølle, og den eksisterede indtil 1944, hvor tyskerne beslaglagde området og bl.a. lod møllen nedrive.

grund af et stort blodtab. Møllen blev som nævnt overtaget af hans bror , som var født i 1898 og således kun var 18 år, da han startede. Tre år senere giftede han sig med sin husbestyrerinde Mathilde.

Når man kommer fra Allesø, var der indkørsel til møllen efter huset. Fra vejen kørte man ind gennem en port i nordsiden af møllen og senere ud mod syd. Landmændene fra Lumby-Tårup, Lunde, Bladstrup, men mest fra Allesø og Beldringe kom med korn i sække og fik det malet, mens de ventede. I ventetiden fik de serveret hjemmebrygget øl eller kaffe. Hvis mølleren ikke kunne male kornet straks, kørte møllersvenden ud med det senere på møller­vognen forspændt to heste. Vognen blev også brugt til en mælketur til Lumby-Tårup Andelsmejeri, og turen startede hos mølleren, som havde tre køer.

På møllen handlede man også med færdigvarer som kalksalpeter, sojakager, majs og mel fra Gødningskompagniet ved Odense havn, og varerne blev enten hentet i Odense eller på Beldringe station. -Til brug ved hjem­mebrygning af øl indleverede folk byg, som blev omdannet til maltbyg.

Da tyskerne anlagde flyvepladsen ved Beldringe, blev møllen som noget af det første revet ned, og møllerfamilien havde ikke noget at vende tilbage til efter krigen.

Skrædder og skomager

I listen over aktionærer i Allesø Forsamlingshus fra tiden omkring år­hundredskiftet optræder der fire skræddere: jørgen Nielsen, Korsgade, Ras­mus Nielsen og Knud Nielsen, Æbleskivegyden og Niels Nielsen, Allesøvej. Da der i 1934 blev foretaget nytegning af aktier ved ombygning af for­samlingshuset, var der ikke flere skræddere blandt aktionærerne, og det må tages som tegn på, at landsbyskræddernes tid var forbi. Folk købte nu mest færdigsyet tøj i Odense.

Jørgen Nielsen på Korsgade var nok skrædder, men folk i byen huskerham kun som centralbestyrer og lillebilchauffør. De to skræddere i Æbleskivegyden boede i huse, som nu er nedrevet. -Den skrædder, folk bedst kan huske, er Niels Nielsen, der først boede på Allesøvej 35 og senere Allesø Norden 152. Om denne skrædder fortælles følgende lille historie: En af byens gårdmænd, j ens Madsen, Korskærgård, fik engang syet et sæt tøj hos Niels Nielsen. Der var imidlertid mund- og klovsyge i byen på det tidspunkt. Tøjet blev færdigt, men da folk ikke måtte forlade gårdene, tog skrædderen tøjet under armen og gik hen for at aflevere det. Telefonisk havde jens Madsen og skrædderen aftalt at mødes i indkørslen til gården ved den kridtstreg, som viste, hvor tæt fremmede måtte komme. Skrædderen afleverede tøjet og tog imod pengene, som han dog straks pustede tyk cigarrøg på i et forsøg på en desinficering­

Det var kun mændene, der fik syet tøj hos skrædderen. Kvinderne og børnene fik syet hos en af byens sypiger, Trine Bentsen i Æbleskivegyden eller Laura Nielsen i Allesø Norden. I modsætning til mændene kom kvinderne selv med stoffet, der skulle syes af. Sypigen tog mål, og kunden valgte snit­mønster. -Senere gik man over til at købe færdigsyet tøj i Odense, hvor man kunne få nyeste mode!

Der har i Allesø været flere skomagere. Over for kroen -i et hjørne af den nuværende kirkegård -lå der tidligere et stråtækt vinkelhus. Nordsiden af huset var lidt særpræget, fordi stråtaget gik helt ned til stendiget omkring kirkegården. Her boede Gine (Jørgine) o g Jeppe Petersen. Jeppe var skomager og havde værksted i den vinkel af huset, der lå mod syd. Der var intet udsalg, men kun reparation af sko. Foruden at være skomager havde Jeppe også frisør- og barbersalon.

Skomagerfamilien kom fra Broby og havde købt huset i 1916. I 1919 blev Jeppe imidlertid syg, og derefter måtte Gine og børnene klare sig alene. I 1937 solgte Gine huset til menighedsrådet, og grunden blev inddraget til kirkegården. I stedet byggede hun et nyt hus, nuv. Odensegyden nr. 16. Sønnen Herluf Petersen (f. 1917) var da netop uddannet som skomager, og han havde værksted idet nye hus, indtil han i 1944 måtte flytte og fortsatte virksomheden i Næsby. - Unge mennesker kunne godt lide at komme hos Herluf, så skomagerværkstedet var et samlingssted. Når dagens arbejde var overstået, samledes en del af byens unge hos skomageren til en hyggelig snak og et spil kort, alt imens Herluf sad og reparerede sko.

På Odensegyden nr. II boede byens anden skomager, Jørgen Kristian Hansen, kaldet »Jørgen Skomager«. Man kom ind i huset i en lille entre, hvorfra der var en dør ind til værkstedet. Her var der et arbejdsbord ved vinduerne i nord, og her sad skomageren på en drejestol på en lille forhøjning.

»Jørgen Skomager« var født i Allesø i 1859 og kom efter læretid i Odense tilbage til Allesø i 1883 og fik både svend og lærling. De syede nye støvler og reparerede sko for byens folk. Mod gaden var der et lille udstillingsvindue, hvor også de reparerede sko blev stillet. Senere købte han et stykke jord i Mallemosen og drev lidt landbrug. Bag huset lå der lade og stald med plads til en hest og to køer, samt vognport med gig og jumbe. Senere var »Jørgen Skomager« også frisør og skaffer ved fester -især i forsamlingshuset, der lå næsten lige overfor .

Som det er fremgået, har Allesø op til vor tid været velforsynet med håndværkere, og det har hørt til sjældenhederne, at håndværkere udefra har haft deres gang i byen. Til gengæld er det begrænset, hvad der findes af håndværkere i dag: Der er tømrer og snedker, men de har specialiseret sig og betjener et område, der er større end landsbyen Allesø.

 Nuv. Odensegyden 11, hvor skomager Jørgen Hansen en menneskealder havde værksted. På billedet ses "Jørgen Skomager«, hans kone Kristine, der døde får efter, en datter og en søn samt på lidt afstand svenden og lærlingen.

Meddelere: Gunner Madsen, Marie Ditlevsen, Robert Madsen, Edel Axelsen, Lissi og Bendt Hansen, Elna Jensen, Laurits Schødts, Alf Nielsen, Ingeborg Lundsgaarde, Henning Lundsgaarde og Egon Larsen, alle Allesø. Poul Knudsen, Søhus. Laurits Rasmussen, Ringe, tidligere Allesø. Marie Petersen, Broby, tidligere Allesø Fredskov. Ella Jensen, Næsby. Anny Nielsen, Tarup. Ejnar Nielsen og Agnete.Jensen, Odense, tidligere Allesø.

Finn Madsen