odensea.dk

denmark

HOME-START

OP

Næsbyhovedbroby skole i lærer Møllers tid.


Uddrag af tidligere lærerinde Helga Møllers beskrivelse af skolen omkring 1920.

Den navnkundige lærer Lehn trak sig i 1913 tilbage efter 53 års lærergerning i Broby, og han afløstes af lærer Jens Møller, født 1877 som søn af husejer H. Jensen i Stige Hauge. Efter endt skolegang var han to år skibsdreng på damperen "Benedikt", og det lykkedes ham at spare så meget op , at han var i stand til at betale tøj og bøger under den toårige læreruddannelse, som han påbegyndte som 16-årig. Han dimitteredes fra Odense Seminarium 1896

1896-97 var han hjælpelærer i Ejby på Vestfyn. 1897-1904 hjælpelærer i Stige, 1904-06 enelærer i Bredbjerg og 1906-13 enelærer i Bederslev. Den 1. september blev han kaldet til førstelærer i Næsbyhovedbroby skole,  og dette embede kom han til at beklæde indtil 1942.

Da lærer Møller tiltrådte, undervistes der endnu i den gamle rytterskole fra 1720'erne. Den havde imidlertid tjent sin tid ud, og umiddelbart bag skolen opførtes en ny skole i 1915.

I lærer Møllers ægteskab var der 8 børn. Den ældste var datteren Else, der siden blev gift med fouragehandler Johannes Sørensen Allesø på Søkilde. Foruden datteren Else F.1907 blev datteren Helga f.1909 og sønnen Knud f.1912 uddannet som lærere. Else Sørensen Allesø døde den 1963, Knud Møller 1984.

Helga Møller, der havde været ansat ved Tingløkkeskolen, udfærdigede 1978-79 til Nationalmuseets etnografiske afdeling en beskrivelse af skolen og dertil hørende have i tiden fra 1915 og fremefter, og med hendes tilladelser bringes uddrag af disse beskrivelser. HHJ.

Den gamle rytterskole i Næsbyhoved  Broby      Kilde: Odense Bys Museer

De mange småbyer uden om Odense blev efterhånden opslugt af den voksende storby og dens skolemønster. Endnu i 1910 var den gamle rytterskole i Næsbyhoved- Broby i brug.

 

1722-24 opførtes der 20 skoler i det fynske rytterdistrikt bl.a. i Broby og Allesø. Herover rytterskolen i Broby, der fungerede som skole indtil 1915. Billedet stammer fra tiden omkring 1910.

Skolestue og lærerbolig var bygget sammen i hovedbygningen, som var opført af røde mursten og havde tegltag. Udhuset var også af røde mursten, men havde zinktage. Sammenligning med andre bygninger fra den tid fortæller, at opførelse og skoleudstyr må have kostet ca. 1500 kr.

Nyopførte skolebygninger fra 1915 var uden sammenligning med vore dages skolepaladser. Men Næsbyhovedbroby skole var dog selv i hine spartanske tider et skrabet byggeri. Der var petroleumslamper, idet elektrisk lys først blev indlagt efter 1. verdenskrig. Der var ingen gymnastiksal. Al skolegymnastik var henlagt til den grusbelagte legeplads, og i det åbne redskabsskur forefandtes ribber samt en buk og en plint og et par bomme til f.eks. armgang.

Der fandtes i starten kun 1 vandpumpe. Den stod uden for skolestuen, og herfra måtte lærerfamilien hente vand til køkken og vaskehus; det sidste var beliggende i kælderen. Til brug for eleverne hang der på pumpen et lyseblåt emaljeret krus i en jernlænke.

Til brug for eleverne var der i udhuset 3 das'er og et pissoir. Lærefamilien private das var anbragt længst bort i udhuset.

Både skolestuen og forstuen havde almindelige trægulve, der var ferniserede med støvbindende olie. Der blev fejet hver dag, men kun skuret gulve ve d hovedrengøringen. Væggene var hvidkalkede og alt træværk var malet med en slidstærk grå maling, der benyttedes overalt på datidens skoler.

Katederet var et almindeligt firkantet bord med et par skuffer. til læreren var der en praktisk armstol, og på væggen bag katederet var en meget stor sort tavle. Skolebordene  af ferniseret træ  var topersoners med en fast bænk. Bordpladen var skrå, men foroven var en lille plant stykke med en fordybning til griffel og penneskaft samt et blækhus. Under bordpladen var to hylder til tavle, pennalhus, bøger m.m. Til hver lille tavle havde vi en tavleklud, og ved rengøring var det almindeligt at spytte på tavlen, før man viskede det skrevne ud. en del skolebørn, især pigerne, havde dog små flasker med vand, og de meget opfindsomme kunne endda finde på at farve vandet ved hjælp af kulørt silkepapir. Et pennalhus indeholdt griffel, Chr.X-penne og penneskaft samt måske blyant og viskelæder.  Lærebøgerne blev på skolen , men geografi , Danmarkshistorie og bibelhistorie var privateje. Sang- og børnesalmebøger hørte skolen til og opbevaredes på skolen. Skolebiblioteket indeholdt en ganske lille samling hjælpebøger for læreren samt måske 30-40 børnebøger til udlån. 

I et hjørne af skolestuen stod en stor vidunderlig kakkelovn, der fungerede dag og nat igennem ved hjælp at cinders og brænde

På væggen hang nogle få store bibelhistoriske billeder, men ellers var der små historiske og geografiske billeder i massevis. På de spændende landkort over fremmede verdensdeler var der hvide pletter, som fortalte , at disse steder på jordkloden endnu i 1915 var uudforskede.

Vinduerne var fulde af potteplanter, der trivedes udmærket, og når de begyndte at blomstre, blev de flyttet ind i mors stuer.

I forstuen stod træskohylder, hvor man i vintertiden stillede sine træsko og skiftede til tøjsko.

Der var gennemført orden og disciplin både i skolen og i privathjemmet. Det gav arbejdsro i undervisningstiden og tålelige forhold for de yngste og svageligste elever i frikvartererne. Der var et formiddagsfrikvarter, hvor højdepunktet var madpakkerne, der indeholdt smørebrød, som regel pakket i i avispapir. Desuden var der en middagspause, hvor alle de nærmest boende gik hjem og fik varm mad. Vi lærerbørn skyndte os ind til mors mad i frikvartererne for derefter at skynde  os tilbage til de andre skolebørn.

Klassebillede fra Hovedskolen i Broby. 

joomla visitor

Eleverne måtte selv vælge, om de ville opholde sig ude eller inde, og der udfoldede sig et vidunderligt liv. Om sommeren var der boldspil og sanglege udendørs, og til andre tider legede vi selskabslege indendørs, eller vi tog sangbøgerne frem og sang af fuld hals

Der var i beskedne rammer en tryg tid for de dages landsbybørn.

Det bedste, man kan sige om lærerboligen er at de var rummelig, og den var vel ikke mere upraktisk end mange af tidens landbohjem .

køkkenet havde et gammeldagskomfur. Under vinduet var n fast køkkenbord med vask. et andet køkkenbord stod under tallerkenrækken. Desuden var der en brænde- og tørvekasse, og ved siden af komfuret stod en taburet med vandspanden og tilhørende vandøse. Blev man tørstig i løbet af dagen, drak man af vandøsen. Fra køkkenet førte døre til køkkenforstuen, spisekammeret, sovekammeret og spisestuen.

I sovekammeret stod foruden mine forældres senge en mængde børnesenge . I 1915 fødtes barn nr. 7, men så vidt jeg husker, delte mine to ældste søstre værelse med husassistenten på loftetagen.  

Fortsættelse følger.................................................

Lars Bjørnsten  / 30-12-2011

 

 

 

Copyright ©  2007-2008    www.odensea.dk