Skolevæsenet i Allesø i første halvdel af
1800-tallet
v. Hans
Henrik Jacobsen
Der er bevaret en forhandlingsprotokol for
skolekommissionen i Allesø fra perioden 1808-1844, og den giver med
sine 250 beskrevne sider et indtryk af skoleforholde-ne i en
nordfynsk landsby i første halvdel af 1800-tallet
Ordningen med en skolekommission byggede på
Reglement for Almueskolen 10. oktober 1806, men den synes først at
være iværksat i Allesø i 1808, hvor der " den 17de juni blev holdt
møde af Skolepatron og største Lodsejer General-Major Baron Blixen
Finecke til Dallund, ved fuldmægtig Strøbech, og Sognepræsten
Edsberg i Allesø"
Ved aktionen over det fynske ryttergods i 1764 var
størstedelen af Allesøs gårde kommet under Dallund, og som sognets
største lodsejer var baronen automatisk skolepatron, hvilket
indebar, at han var tilsynsførende med skolevæsenet , idet han ved
samtlige møder lod sig repræsenterer ved sin godsforvalter ( indtil
1824 forvalter Støhbech, i resten af perioden forvalter Heiberg).
medlem af skolekommissionen var yderligere sognepræsten ( indtil
1823 J.J. Edsberg, 1823-29 H.P. Gudme i resten af perioden Rasmus
Knudsen. Sidstnævnte fungerer i embedet indtil 1844, og
udskiftningen i embedet er nok grunden til , at protokollen ikke er
ført længere end til 1844.
Rytterskolen i Allesø, opført omkring 1724. Den fungerede som
skole indtil 1847 og er blandt de bedst bevarede af de oprindelige
20 fynske rytterskoler.
Udover skolepatron og sognepræst bestod
skolekommissionen af to skoleforstandere, siden af een
skoleforstander, repræsenterende skoledistriktet, og de synes at
være udpeget og indtrådt uden afholdelse af valg. 1808-44 havde
skolekommissionen i Allesø følgende forstandere:
1808-1810 Lars Christensen, matr.nr.23
Jeppe Jørgensen matr.nr. 26
1810-1812 Rasmus Nielsen matr.nr.24
Hans Hansen matr.nr.12
1812-1814 Hans Bendtsen matr.nr.8
Steffen Jensen Lumby Tårup
1814-1816 Frands Christensen matr. nr. 22
Jens Christensen Lumby Tårup
1816-1819 Hans Rasmussen matr.nr.11
Hans Sivertsen matr.nr.27
1819-1821 Poul Larsen matr.nr.23
1821-1823 Ole Hansen matr.nr.25
1823-1827 Peder Steffensen martr.nr.21
1827-1832 Rasmus Mathiesen matr.nr. 17
1832-1838 Rasmus Rasmussen matr.nr.19
1839-1841 Bendt Hansen matr. nr.8
1842-1844 Bendt Jeppesen matr. nr.26
De var alle gårdfæstere og har sandsynligvis haft skolesøgende
børn.
Foruden Allesø sogn omfattede skoledistriktet Skovsbogården,
Lumby Tårup samt 3 bolsteder og 1 hus i Skovshøjrup, hvorfra børnene
benyttede en skolesti gennem Søndersø Skov og Fredskoven. Der var et
godt stykkevej at tilbagelægge fra Lumby Tårup by til Allesø, og det
afstedkom da også i 1808 en ansøgning om, at børnene fra
yderdistriktet måtte søge Lumby skole. Det medførte dog ikke en
omlægning i skoledistriktet, og der blev af skolevæsenet i Allesø i
årene, der fulgte, ydet et mindre beløb til skolen i Lumby til
indkøb af materialer til de børn , der gik i skole her, men var
hjemmehørende i Allesø skoledistrikt. I alt omfattede
skoledistriktet 45 gårde og ca. 30 huse.
Til gengæld betød det en nedgang i antallet af elever. Indtil
1816 havde Allesø skole i gennemsnit 85 elever fordelt på 2 klasser,
og det var mere, end den ene skolestue, der fandtes kunne rumme,
idet det hørte til sjældenhederne, at eleverne var jævnt fordelt på
to klasser. 1815 var der således 61 elever i 2. klasse, 1811 58
elever i 1. klasse. Det har uden tvivl været medvirkende til, at
børnene fra Lumby Tårup fik lov til at søge Lumby Skole, og i årene
indtil slutningen af 1820'erne havde skolen i gennemsnit godt 50
elever. Herefter steg antallet af elever støt. I resten af perioden
havde skolen 710-80 elever, og det var medvirkende til , at der i
1847 opførtes en ny skole, beliggende i hjørnet af Toftegårds
nuværende have.
Skolen var en af de såkaldte rytterskoler, opført i begyndelsen
af 1720'erne. Det var solide skoler, og der intet til hinder for, at
skolen i Allesø kunne danne rammen omkring undervisningen ifølge
reglementet af 1806. Af beskrivelsen på forhandlingsprotokollens
første side fremgår det, at bygningen er opført af grundmur, 9 fag i
længden, af 11 fodsbredde indvendig, teglhængt, at " Skolestuen er
fuldstændig rummelig til Districtets Ungdom, vel oplyst ved vinduer
til begge sider.... Gulvet belagt med brændte Steen samt forsynet
med jern kakkelovn" . - Da denne beskrivelse blev nedfældet i
protokollen, havde skolen 56 elever, og dem kunne skolestuen nok
rumme. Først det efterfølgende år må skolevæsenet have været fuldt
udbygget ifølge 1806- ordningen; skolen havde da 79 elever, og så
kunne den næppe mere betegnes som " fuldstændig rummelig til
Districtets Ungdom.
Fra starten blev der approberet en såkaldt "Time-tabel", og den
synes ikke senere at have været genstand for diskussion i
skolekommissionen,. Der holdtes halvårlig eksamen, fra slutningen af
1830'erne årlig eksamen, hvor eleverne af læreren og præsten i
forening blev "examineret udi Oplæsning, Kundskab derom, Religion,
Bibelhistorie; Historie og Geografie, Skrivtlæsning, Skrivning,
Ortografie samt -Regning i Hoved og på Tavlen". Eksamen blev
overværet af skolekommissionen, og det blev ført til protokols,
hvilke af eleverne der især havde udmærket sig. På baggrund af de
opnåede resultater tog skolekommissionen stilling til, hvilke af 1.
klasses elever der kunne oprykkes i 2. klasse, og hvilke elever i 2.
klasse, der kunne anses for at være "kvalificeret til at
konfirmeres". Det kunne langt de fleste , men det hændte, at "Elever
af Mangel på de lovbefalede kundskaber ikke blev antaget til
konfirmation".
Eleverne i ældste klasse fik karakterer i de enkelte fag. 1810-12
indførtes samtlige karakterer i forhandlingsprotokollen, og som man
kan forvente, var der stor forskel på elevernes faglige standpunkt.
1810 opnåede Hans Larsen således 39 points i de 8 discipliner, der
blev givet karakterer i , hvorimod Anne Marie Hansdatter kun opnåede
18 points. Mens Hans fik 6 i skrivning og 5 i regning måtte Anne
Marie nøjes med 2 i skrivning og 1 i regning.
Ifølge reglementet holdt skolekommissionen et månedlig møde i
skolen, fra 1842 dog kun møde hver anden måned. Kommissionens
medlemmer overværede jævnligt undervisningen, og det hørte til
sjældenhederne, at den ikke blev fundet tilfredsstillende.
Eksempelvis er der indført i protokollen, at "Commisionen
Løverdagen den 24. september 1808 atteer var forsamlet i Allesøe
Skole og erfarede med Fornøyelse, at Skolegangen i denne Maaned har
været temmelig Flittig". Læreren var hele perioden Ebbe Andersen,og
han fik langt op i tiden det skudsmål, at han "forestod
Underviisningen med Fliid og Duelighed".
Udover at føre til syn med skolebygning og undervisning skulle
skolekommissionen fastsætte ferierne placering. Juleferien strakte
sig normalt fra sidste dag før jul til første dag efter nytår,
hvorimod der først blev taget stilling til 2høstferien", når kornet
var ved at være modent. Der var normalt ferie fra fra begyndelsen af
august til begyndelsen af september, men det hændte, at ferien kom
til at ligge på et lidt senere tidspunkt. 1829 begyndte "høstferien"
således først den 10. august, og siden blev den forlænget
"formedelst det ustadige veirlig".
Sommeren var den tid, hvor der først og fremmest var brug for de
større børns hjælp, og normalt var der kun skolegang for ældste
klasse tirsdag og fredag formiddag i månederne juni og juli. Efter
"høstferien" blev der yderligere givet "14 dages Frihed for de af
Gaardmændenes Børn, som skulle bruges til at kjøre plov, og 10 Dages
Frihed for Boelsmændenes Børn med samme Arbeide".
Dertil kom, at børnene ofte blev holdt hjemme for at give et nap
med, og det blev accepteret, når der blot var betalt mulkt for
forsømmelserne. Det påhvilede skoleforstanderne at opkræve mulkt for
forsømmelser, og ifølge de beløb de afleverede til godsforvalteren
på Dallund, må det have kostet 3 skilling at holde et barn hjemme
fra skole en dag. De store børn var således billig arbejdskraft, og
især i begyndelsen af perioden var der et stort antal forsømmelser
"uden Aarsag". I perioden maj - okiober 1809 forsømte skolens 79
elever således i alt 745 dage, deraf 156 på grund af sygdom og589
"uden Aarsag". Det har uden tvivl været de større børn, der er
blevet holdt hjemme; de har gennemsnit forsømt mindst en hav snes
dage "uden Aarsag" og det har svaret omtrent en femtedel af
undervisningen, idet man må erindre sig, at eleverne kun gik i skole
hver anden dag. omkring 1820 reduceredes antallet af forsømmelser
"uden Aarsag" og det har uden tvivl været indskærpet, at børnene kun
måtte holdes hjemme, nå det var strengt nødvendigt.
..............................................
..............fortsættelse følger ved lejlighed!
