Helhedsorienteret Udviklingsplan Allesø
Indholdsfortegnelse
Forord
1.
Baggrund 4
1.1
De første skridt
1.2
VISION
2.
Projektforløbet 5
2.1
Temamøder
2.2
Udviklingstræk
3.
Plangrundlag 9
3.1
Hvad vil vi med lokalplanen
3.2
Hvad er en lokalplan
3.3
Udviklingen af en ny plantype
3.4
Forslag til "Lokalplanens formål"
3.5
Forslag til retningslinjer for
-
at Allesø skal
fastholde sin karakter som landsby
1.
Fysisk
2.
Socialt
3.
Kulturelt
4.
erhvervs- og miljømæssigt
4.
Helhed og sammenhæng i initiativer og planlægning 20
4.1
Lokalplanens afgrænsning
5.
"Hvordan kommer vi videre?"
Projektgruppe
:
Projektkoordinator,
landskabsarkitekt m.a.a., Jeremy Dean
IC
Byfornyelse, Esbjerg v/ arkitekt m.a.a. Inger Callisen
og
arkitekt m.a.a. Christel Ebsen
3
Forord
I
dette hæfte har styregruppen for plan Allesø forsøgt, at sammenfatte
resultaterne af den helhedsorienteret udviklingsplan
for Allesø således, at vi kan komme med anbefalinger og gode ideer
både til vores naboer i lokalområdet og til kommunen. Udover skabelse af
grundlaget for Med
udgivelsen af dette plan forslag er fase 1 af arbejdet færdig. Foran os ligger
en lang sej
træk
til at føre den ud i livet. Vi ønsker alle borgere i lokalområdet tillykke
med planen og bringer her
en stor tak til de mange, der har brugt tid og energi til at sikre at
planarbejdet blev en succes.
Med
venlig hilsen
På
styregruppens vegne
Jeremy
Dean Poul Erik Asmussen
Projektleder
Formand for Borgerforeningen
4
1.
Baggrund
1.1
De første skridt
I
november 1997 tog en gruppe borgere initiativ til at indkalde til et offentligt
møde i Allesø Forsamlingshus med byrådsmedlemmer
fra alle partier for at få afklaret:
·
hvad har vi af lokal opbakning og
·
hvilke visioner har vi for fremtiden.
Udgangspunktet
var, at den reviderede Kommuneplan ikke rummede visioner for landsbyerne og
især ikke for Allesø i
de kommende år.Lokalt
måtte der gøres noget for at sikre den ønskede udvikling, hvilket bl.a.
førte til oprettelsen af Borgerforeningen
i
1998.
Her
var der enighed om, at den fremtidige udvikling må og skal bygge på
"tradition og fornyelse – bygninger og
omgivelser".
Med
afsæt heri blev overskriften på en ansøgning (til Indenrigsministeriets
landdistriktspulje) om støtte til projektet:
"Helhedsorienteret
udviklingsplan for Allesø".
1.2
Vision
Projektet
har som vision, at der skal skabes et fremtidigt billede af, hvordan
lokalområdets borgere og Odense Kommune
skal/kan blive enige om, hvilke udviklingstiltag – både fysiske som ikke
fysiske – der skal satses på for
at
opnå en bæredygtig og attraktiv fremtid for beboere i Allesø og omegn.
Bæredygtigheden
skal være:
·
social
·
erhvervsmæssig
·
kulturel
·
miljømæssig.
Planen
skal ikke være en traditionel lokalplan, der typisk behandler arealanvendelser,
bygningsbevaring og forbedring
af
de fysiske omgivelser.
Planen
skal i stedet bygge på:
·
at Agenda 21 tankegangen er bærende
med udgangspunkt i Allesøs særlige forudsætninger
·
at planresultaterne, virkninger og
valgmuligheder fremkommer gennem en afdækning af de sociale-, erhvervsmæssige-,
kulturelle- og miljømæssige faktorer, hver for sig og i sammenhæng
·
en aktiv dialog, udvidet aktiv
deltagelse i øvrigt i lokalområdet samt bevidst hensyn til kommunikation og
formidling
·
at den rummer oplæg til handlingsplan
for den videre realisering af udpegede initiativer og tiltag
·
at den skal kunne danne grundlag for
en lokalplan, som siden udarbejdes af Odense Kommune.
Idegrundlaget
for det videre arbejde kunne for eksempel være:
·
udbygning og renovering/fornyelse af
bygninger, bl.a. forsamlingshuset, der eventuelt kan gå ind under AGF eller
udvide aktionærkreds og få ny fleksibel indretning til mødelokale for mindre
klubber som: jagtklub, modelklub,
ældreklub.
·
renovering og genanvendelse af
bygninger til bl.a. børnehave, vuggestue, ældreboliger, dagligvarekiosk,
museum samt
turist og erhvervsformål
·
udviklingsmuligheder for
erhverv/landbrug, fx omlægning, undervisning
·
udsmykning af omgivelserne, gader og
stier
·
genetablere eller nyanlægge gadekær
·
sanering af skilteskoven
·
forbedring af trafiksikkerhed
·
forbedring af offentlig transport
·
etablering af grønne arealer/områder
såsom skove og rekreative arealer
·
forbedring af grundlaget for udøvelse
af sports- og idrætsaktiviteter
Mange
af forslagene tager allerede på dette tidlige tidspunkt udgangspunkt i det
konkret fysiske og synlige i hverdagen, men
udfra: at udformningen af det fysiske miljø også har indflydelse på det sociale og
kulturelle liv i lokalområdet.
"Sagt
med andre ord af borgerne under
de første møder :
Vores
mål er at :
·
opnå, at folk
føler samhørighed
·
det gode ved
Allesø bevares
·
skabe sammenhold
·
opnå
indflydelse
·
få et
bæredygtigt miljø
·
skabe gode
rammer for
menneskene
·
lave en
handlingsplan og et
værktøj,
der kan bruges
·
igangsætte
aktiviteter !"
5
2.1
Temamøder
Centralt
for Borgerforeningens projektansøgning til Indenrigsministeriets
landistriktspulje var ideen om, at arbejde med
en styret og forudsat PROCES igennem hele projektforløbet. Styring af processen
skulle ikke alene tilvejebringe
hurtigere
resultater, men også involvere de deltagende borgere i hvordan barriererne til
gennemførelse af
værdibaserede planideer kunne overvindes i fremtiden. I stedet for planlægning
gennem "inddragelse" er
der således i stedet tale om planlægning gennem "deltagelse".
Projektet
forudsatte derfor ansættelse af en proceskonsulent, hvis opgave har været, at
lede og styre procesforløbet
i
hele projektets levetid.
Procesideen
tager udgangspunkt i Edward de Bonos teorier om konfliktfri visonsbygning, hvor
deltagerne i planarbejdet
selv tegner et billede af et emne eller problem - en metode til at dirigere
opmærksomhed imod forskellige
sider
af samme sag. En teknik til at opstille en række parallel
"oplevelser" med det formål, at kunne designe en
løsning eller handling i fællesskab.
Resultatet
af samarbejdet skulle være, at:
-
løsninger er indlysende
-
løsningens sammenhæng kan ses tydeligt, eller
-
at resultatet skal undergå yderligere design for at finde den rigtige løsning.
Projektet
har været organiseret med en styregruppe og 5 temagrupper, hver med sin
formand. Odense
Kommune har støttet projektet med deltagelse af 2 medlemmer i styregruppen. Ca.
30 medborgere har deltaget i procesforløbet, som har omfattet et indledende
borgermøde, et startseminar, 4
temamøder, et testseminar og et afsluttende borgermøde. Projektarbejdet
har varet i 1½ år fra maj 1999 til december 2000.
På
seminarerne og temamøderne har deltagerne i en megen konstruktiv dialog
identificeret et utal af lokale værdier
(det som folk synes er vigtigt at holde fast i) og på denne baggrund produceret
flere sider af ideer og forslag
til at understøtte en bæredygtig udvikling af lokalområdet i fremtiden. På
flere områder har deltagerne følt
behov for at få professionel assistance til, at sætte ord på en række
værdier og største parten af projektmidlerne har
således været brugt til at kvalificere deltagernes beslutningsgrundlag for
anbefaling af fremtidige udviklingstiltag. Disse
"kvalificerings- eller delprojekter og deres stade er beskrevet
nedenfor.
I
projektforløbet har styregruppen fået øje på problemet ved forankring af
projektet hos de fleste medborgere, der
ikke har deltaget i selve projektarbejdet. Styregruppen gennemførte derfor en
temaugen om projektet på Spurvelundskolen
samt oprettede en lokal hjemmeside til at afhjælpe dette problem.
2.
Projektforløbet
6
Projekterne
fordeler sig således, at nogle skal og vil være løst inden for tidsrammen –
inden afrapporteringen
31. december 2000 – og andre er projekter, Borgerforeningen kan søge støtte
til som f x konkrete anlægsprojekter
eller pilotprojekter, der gennemføres for at demonstrere nytænkning. Alle må
dog ses
som
led i vores samlede strategi ….
Forslag
til Delprojekter
NR.
Arbejdstitel Projektbeskrivelse Status 2000
Ressourceperson
1
Viemoserenden.
Projekt for at gøre renden tilgængelig Afventer svar fra
Odense
Kommune
Borgerforeningen
2
Rulleskøjtecenter i Allesøhallen
(projekt med
demonstrationsværdi)
Rulleskøjter
er ikke blot en sport, men også et transportmiddel,
som kræver undervisning i trafikfærdigheder
og en mulighed for at
demonstrere
nytænkning, når det drejer sig om bæredygtighed
i et lokalsamfund tæt på en
borgerforeningen.
3,4
Internetcafe på Spurvelundskolen
eller
i AGFs lokaler. Informations
teknologi er snart en integreret del af
samfundets
kommunikationsstruktur, som åbner mulighed
for at skabe personlige netværk til gavn for
småsamfund som Allesø, hvor behov for
fastholdelse
af lokal identitetsfølelse ventes at blive
afgørende Idégrundlag
under Spurvelundskolen
og
borgerforeningen
5
Temauge om lokalområdet
på skolen 25
- 29 sept. 2000 hele skolen beskæftiger sig med
lokalområdets værdier.Er
afholdt, avis udgivet
af
Spurvelundskolen
6
Grundlag for lokalhandel
/ IT handel
Erhvervsundersøgelser
(se også nr. 14)
7
Allesø som kunstner landsby
Undersøgelser
af mulighed for kunstatelier i gl.
bygninger.
Skal
undersøges af
borgerforeningen
8
Ældreundersøgelse:
Delebiler:
Undersøgelse
af behov for bedre
transportmuligheder.
Undersøgelse
er gennemført
af
9
Ældreundersøgelse:
Ældrejobs
Undersøgelse
af interesse for ældrejobs i lokalområdet
Undersøgelse
er gennemført
af
10
Naturværdier Kortlægning af lokalområdets naturværdier samt
forslag
til fastholdelse af forbedring. Rapport
udarbejdet af NEPCON
11
Historiske værdier Kortlægning af lokalområdets historiske værdier Rapport
udfærdiget Hans
Henrik Jacobsen
12
Bevarings- og bygningsæstetiske værdier
Kortlægning
af bevaringer og æstektiske værdier.
Forslag
til fastholdes og forbedring.
Rapport
IC Byfornyelse Christel
Ebsen
13
Trafikforhold og tilgængelighed
Trafikforhold
med anbefaling om forbedringer Rapport færdig
Odense
Kommune,Jannik
Nyrop
7
2.2
Udviklingstræk – positive og negative sider
Den
videre planlægning må bygge på de samlede overvejelser omkring både de
positive og de negative træk i udviklingen,
der er fremkommet under møderne:
Samlet
gælder dog, at al fremtidig planlægning skal ske med udgangspunkt i den 600
år gamle kulturarv.
Positive
udviklingstræk og Negative udviklingstræk
Historie
·
bosætning i 2.500 år, tyskertiden har skabt
særligt sammenhold
Landsbystruktur
·
600 år gamle landsbystruktur (runde til
stjerne) er stadig synlig. Gårdene
som
karakteristiske firkanter i selve landsbyen
·
landsbyatmosfære
·
tab af gårde (på grund af brand m.v. gennem
historien), nedlagte gårde eller
med
begrænset drift, hvorved bystrukturen svækkes og
·
gradvis forfald
Bygningsstruktur
·
flere bygninger med god byggeskik
·
nyere huse udbygget langs veje og ikke i
samlede udstykninger
·
byggeskik respekteres ikke på især
nybygninger
Landskabet
·
flot beliggenhed og ådal
·
markernes radial struktur i forhold kan stadig
ses
·
mange gamle træer
·
udkigssluser til landskabet fra vejene
·
kun 1 af 3 gadekær tilbage
·
antallet af vandhuller på markerne er
reduceret
Infrastruktur
·
oprindelig vejstruktur er intakt
·
gennemfartsvej på Beldringevej – stor
hastighed
·
grim skiltning
·
kirke- og skolestier er ikke opretholdt
·
vejæstetikken kunne forbedres
·
belysning kunne forbedres
Kollektiv
trafik
·
stadig bybus til landsbyen
·
kollektivudbud begrænset
Sport
og kultur
·
aktivt foreningsliv. Der er ca. 40 foreninger,
Allesø Gymnastik – og Idrætsforening
er størst med ca. 1000 medlemmer og dermed stort
·
forsamlingshuset er stort aktiv
·
AGF og Allesøhallen
·
Kirke/erne
·
Husflidsskolen
·
behov for synliggørelse af foreningerne og
deres aktiviteter
·
medlemstilbagegang i AGF
Skolen
·
Spurvelundskolen med 1-7.klasse og med
fritidsordning i området
·
Skolen centrum for mange (andre sport- og
kulturel) aktiviteter
·
tab eller reduktion af skolen vil være en
katastrofe for lokalområdet
Erhverv
·
Stadig mange erhvervstyper i lokalområdet
·
Landbrug stadig synlig og karakteristisk i
bybilledet
·
Gartnerier er karakteristiske for lokalområdet
·
Der er flere håndværkere
·
detailhandel reduceret – og butikker er ikke
en del af bybilledet
·
behov for mere arbejdsliv
·
få fungerende gårde, tomme bygninger
Børn
og unge
·
Mange børn i alle aldre i lokalområdet
·
Dagplejetilbud
·
Klubaktivitet
·
ikke mange tilbud for børn og unge
·
ingen vuggestue, børneinstitutioner i
lokalområdet
·
unge skal rejse fra lokalområdet for at
deltage i de fleste aktiviteter
Ældre
·
Der findes ældreboliger i byen
·
begrænset udvalg af botilbud for ældre
·
begrænsede muligheder for aktiviteter
·
få opholds- og siddepladser i landsbyen
·
få indkøbsmuligheder
·
ingen særlige hensyn til handicapforhold
8
Det
samlede billede, der er enighed om, er, at Allesø, Næsbyhoved-Broby således
gradvist har ændret sig fra at være
produktions- og serviceområde/r til boligområder
·
uden købmand, bager,
·
skole uden overbygning
·
uden værtshus, mejeri
·
begrænsede transportmuligheder
·
begrænsede faciliteter for unge og
børn
·
uden daginstitutioner.
Beldringe
Flyveplads har ligeledes mistet sin betydning, men er nu fremme i debatten igen.Hvilke
konsekvenser det kan få i hverdagen, har ikke været drøftet.
Positive
udviklingstræk Negative udviklingstræk
Sammenkoblingen
mellem temaer/diverse:
Indtil 1970 selvstændig kommune; skolen,
præsten, Byhistorisk
arkiv,
sti- og vejstruktur, AGF, foreningslivet deles samt fællesskab
i
landbrug
·
Befolkningssammensætningen består fortsat af
folk i alle aldre.
·
Bred vifte af aktiviteter
·
kommunen ser ikke Allesø/Broby som
sammenhængende samfund
·
efter kommuneplanen skal Broby være soveby og
Allesø bevares
som
kategori 2 landsby.
·
Identitetsfølelse reduceres i forhold til
samhørigheden mellem
disse
samfund samt reelt at aktiviteter hviler på en vigende identitetsopfattelse
–
ingen lokalidentitet, ingen forpligtelse overfor hinanden
·
Risiko for at befolkningssammensætningen
ændres og bliver mere
ensidig
som f.eks. i parcelhuskvartererne
·
ingen offentlig investering eller privat i
nybyggeri
·
centralt styret planlægning siden 1970 med
kommunesammenlægningen
3.
Plangrundlag
3.1
Hvad vil vi med lokalplanen ?
Fra
projektets start går det som en rød tråd gennem drøftelser og især i
forhold til Odense Kommune, at der er behov for
en lokalplan.
Som
baggrund for det videre projektarbejde er det væsentligt NU at forstå og
debattere:
·
hvad er en lokalplan
·
hvordan kan vi bruge den – og
hvordan kan vi ikke bruge
den
·
hvad er det overordnede formål, hvad
er det, vi vil opnå med planen, hvilken udvikling skal den sikre: fysisk, socialt,
kulturelt, erhvervs- og miljømæssigt ?
·
hvad får det af konsekvenser i
dagligdagen for os alle ?
Det
følgende indeholder et oplæg til ovennævnte punkter:
3.2
Hvad er en lokalplan ?
Grundlæggende
kan en lokalplan
·
sikre og regulere fremtidige fysiske forhold som: hvor, hvad,
hvordan og
·
i hvilket omfang, der må bygges,
beplantes og befærdes i hele den samlede by.
Omvendt
kan lokalplanen ikke
·
sikre eller regulere lovlige forhold
med tilbagevirkende kraft: hvad der en gang er udført (med tilladelse), kan
kun
ændres gradvist og ad frivillighedens vej, idet (lokalplanen ikke)
·
generelt kan pålægge enkeltpersoner
eller f x en kommune at udføre handlinger inden for et bestemt tidsrum. Princippet
er således, at kun såfremt
i fald der ønskes ændringer i "byens anvendelse og udseende", kan
En
lokalplan er et juridisk dokument, der består af 2 dele:
·
en redegørelse, der beskriver
baggrunden og formålet med lokalplanen
·
en juridisk bindende del med
bestemmelser af typen "må/skal", der kan anvendes som et præcist
redskab i en sagsbehandling.
3.3
Udvikling af en ny plantype
En
lokalplan omfatter traditionelt, som det allerede blev beskrevet i ansøgningen,
kun fysiske forhold – og de følgende sider
skal derfor opfattes som pilotforsøg på at følge op på et af hovedformålene
med projektet og udvikle
Kommuneplanen
er i sin oprindelse også tænkt udelukkende som et fysisk planlægnings- og
styringsredskab, men med
færre midler i kommunerne er den især i de senere år og i de større kommuner
udviklet som en STRATEGISK
plan:
-
en plan, der samler al planlægning på tværs af alle sektorer, opsætter mål,
prioriterer indsatsområder og opsætter
handleplaner i forhold til kommunens budgetter, dvs. gennemførelsestidspunkt.
10
Kommuneplanen
er kommunalbestyrelsernes eller byrådenes plan. De debatterer
muligheder/perspektiver og vælger strategierne
på tværs af sektorerne og prioriterer og heraf følger, at kommuneplanen også
er en POLITIKS plan.
I
den planudvikling er landsbyerne "tabt på gulvet" som de enheder
eller samfund, de reelt udgør. Med projektet har vi
fået et materiale, der er tilstrækkeligt til, at vi burde kunne overføre
metode, systematik og erfaringer fra kommuneplanen
til
lokalplanlægningen, så den helheds- og udviklingsorienterede lokalplan også
bliver en strategisk
lokalplan.
Lokalplanen
kobles hermed POLITISK OG ØKONOMISK på den overordnede planlægning med det
resultat, at vi kan
foreslå, Odense Kommune:
·
som det første skridt at udarbejde en
pilot-lokalplan for Allesø samt med den erfaring
·
udarbejder en temaplan for landsbyerne
i hele kommunen, hvor byernes strategiske betydning, muligheder og behov
afdækkes sammen med budgetopstillinger m.v. Det
er oplagt, at landsbyer med velfungerende borgerforeninger eller lignende
talerør – og dermed evne til både at
formulere
behov og forvalte midler – vil få en stærk position i et sådant
udredningsarbejde.
3.4
Forslag til Lokalplanens formål
Det
allervigtigste arbejde i forbindelse med en lokalplan - og det, der siden styrer
og gennemsyrer lokalplanen er :
Lokalplanens
formål
Enhver
udvikling af en plantype som lokalplanen må derfor tage afsæt i en
bearbejdning og udvidelse af selve kernen
"formålsparagraffen".
En
væsentligt drivkraft for hele projektet har i princippet været negativ udfra
at
Allesø
skal ikke være en parcelhusforstad til Odense.
Formålet
med lokalplanen er derfor at sikre, at dette ikke sker ved at definere positive
udgangspunkt/er for ALLE de tiltag,
der skal til for at modvirke denne udvikling og som ligeledes bygger på at
styrke de positive og forbedre de
negative
udviklingstræk (jf. oversigten). Det
betyder, at formålet med planen er:
·
at Allesø skal fastholde sin karakter
af landsby:
1.
fysisk ved
at bevare den oprindelige vejstruktur, bygningers placering og udseende,
beplantning, gadekær og
sikre en udstrækning og udbygning i overensstemmelse hermed;
2.
socialt ved
at sikre landsbyens størrelse/indbyggerantal (med ca. 500-600 indbyggere) ved
en begrænset udbygning
(således at nærhed og overskuelighed og lokal identitetsfølelse kan
fastholdes/forbedres) og
3.
kulturelt ved
at støtte og bevare grundlaget for foreninger (skole) og lignende aktiviteter
samt
4.
erhvervs- og miljømæssigt ved
at sikre en anvendelse af byen, der bygger på en forståelse af f x placering af
vognmand i byen, aktive landbrug (miljø, trafik, støj) og etablering af
erhverv, der skaber forbindelse mellem
folk i byen.
·
at sikre helhed
og sammenhæng i kommende planer for Allesøs udvikling i overensstemmelse med denne
landsbykarakter
og
·
at skabe bæredygtige rammer for
de initiativer, beboere, borgerforeningen og offentlige myndigheder måtte blive
enige
om at gennemføre.
11
Temadrøftelserne
bidrager til at tegne et billede af "hvad vi forstår ved Allesøs karakter
af landsby" og hvilke bidrag/tiltag,
der skal til for at forbedre og udvikle denne karakter.
I
de følgende 4 afsnit beskrives eller indskrives de (lokalplan-) retningslinjer
og indsatsområder eller projekttiltag,
der
er fremkommet og beskrevet som nødvendige, for at Allesø skal fastholde sin karakter
af landsby:
1.
Fysisk, 2. Socialt, 3. Kulturelt, 4. Erhvervs- og miljømæssigt
Det
er et forsøg på at opstille nogle rammer for en udvikling, der bygger på
nogle grundlæggende værdier.
Rammerne
giver ikke over noget entydigt billede af, "hvordan Allesø ser ud om 10
år". Der skal være plads til at
improvisere med gode ideer, så byen kan leve videre – og overleve uden at
blive til et museum.
Forslag
til retningslinjer for:
1.
FYSISK
·
LANDSBY-, LANDSKABS- OG BYGNINGSÆSTETISKE VÆRDIER
eller
"Hvilke træk i bybilledet er så værdifulde, at de bør respekteres og
danne grundlag for byens videre udvikling
og
planlægning?!
a.
Landsbyens udvikling/BYSTRUKTUREN
"Kravet
om at opretholde livet – i øjeblikket og i fremtiden – var udgangspunktet
for, hvordan man udbyggede landsbyerne,
og også Allesø, så byen kunne og kan tilfredsstille såvel livsnødvendige
som sociale og kulturelle
Landsbyerne
er Danmarks ældste bebyggelsesform og var den dominerede bytype i 6000 år
indtil ca. 1900,hvor
de moderne tider stort set ændrede alt.
Lokalområdet
kan i skriftlig dokumentation spores ca. 600 år tilbage; byernes historie kan
dog formentlig knyttes til
mosefund i Viemosen fra ca. 330 f.Kr.
Vejklyngeby.
Kort 1:12.000 fra 1797 over Bjerreby på Tåsinge. Målebordsblad 1:12.000 1964.
Den nordsydgående vej vest for kirken er
et eksempel på hvordan man uden hensyn til en bys form og særpræg
planlægger
nye veje. Kun enkelte gårde er bevaret. Byen domineres
af
det forgrenede vejnet.
Kilde:
"Landhuset" - byggeskik og egnspræg red. Curt von Jessen m.fl. (1975)
12
Allesø
er en såkaldt Vejklyngeby med oprindeligt 30 gårde, der dog efter
udskiftningen og i årene fremover reduceredes
frem til de ca. 11, vi har i dag.
Bystrukturen
og bebyggelsen er påvirket af skiftende tider som landboreformerne og natur
"katastrofer" som fx storm
og brand.
Udviklingen
har været langsom, naturlig, betinget af funktion, økonomi og
håndværksmæssige erfaringer.
Dette
har medført en langsigtet og helhedspræget udvikling, hvor byggeskik og
bygningens placering har været i harmoni
med omgivelserne.
Siden
århundredskiftet og specielt inde for de sidste årtier har den langsigtede og
helhedsprægede udvikling ikke været
tvingende nødvendig. Største begivenhed i 1900-tallet er, at Allesø blev besat
af tyskerne under 2. verdenskrig
for
at indrette en flyveplads."
Teksten
citerer i vid udstrækning materiale fra projektgruppen, der har fået
værdifuld bistand fra vores lokale historiker
Hans
Jacob Jacobsen. I forbindelse med projektet er der siden udarbejdet en mere
uddybende skildring af
"Allesø i gamle dage".
Kortbilag
1 er udarbejdet på grundlag af dels bevaringsplanen fra 1982, der dog daterer
husene i byen til tider temmelig
unøjagtigt som "gammel, ældre, nyere" samt dels registreringer på
stedet. Hovedformålet er fortsat ikke at
datere bygningerne, men blot at få et billede af eller forståelse af
principperne for, hvordan byen har udviklet sig.
Kortbilaget
viser tydeligt, hvordan byen er udviklet og udbygget omkring den gamle
vejstruktur (med gyderne som
afgrænsning) især siden midten af 1800-tallet. Det har været en langstrakt
proces med udskiftningen – og mange
fæstebønder så en økonomisk fordel i at vente. Der
synes ikke umiddelbart spor af den oprindelige bebyggelse fra før udskiftningen
i 1798 – udover selvfølgelig Kirken
og Rytterskolen.
Udbygningen
tegner et mønster af
"fortætning" over flere
tidsperioder:
·
omkring 1850´erne (og frem til
århundredskiftet) – årene efter udflytningen, hvor der opstår behov for
både mindre
husmandsbrug,
·
føres på udstykninger tæt på
gårdene samt nye gårde til erstatning af formentlig gamle, nedslidte gårde;
·
perioden omkring 1900-tallet frem til
2. verdenskrig
·
den nyere enfamiliehus-bebyggelse
langs udfaldsvejene, der reelt i antal og omfang udgør langt den mest omfattende
del af landsbyens bebyggelse i dag.
Kortbilag
1
13
Hvilken
betydning gadegennembruddet med Beldringevej har haft for bybygningen, kan
ligeledes tydeligt aflæses. Harmonien
i landsbystrukturen- og karakteren må tillægges, at grundlæggende træk er
bevaret som f x
·
store matrikler/grundarealer langs f x
Beldringevej op mod Æbleskivegyden
·
gårdanlæggenes store volumen skaber
en tæthed i bybilledet
·
fortætningen af byen er ophørt
omkring 1950 Studierne
af den hidtidige byudvikling bør lægges til grund for, hvordan byen skal
udvikle sig fremover, hvis der opstår
eller allerede er et behov for at udvide byen med f x flere boliger, der også
kan rumme legepladsareal
for forsamlingshuset m.v., byfælled, m.v.
Det
betyder
(se
kortbilag 1)
·
at de større
grønne arealer omkring gyderne nordvest for byen ved Parkgyden (ved søen), syd
for byen ud mod
Søhusvej samt nordøst for byen mod Æbleskivegyden bør indgå naturligt i
overvejelserne som mulige byudvidelsesarealer
til f x boligformål eller
·
at anvendelsen
fastlægges til f x parkformål, offentlige og/eller fællesarealer (hvilket
betyder, at de ikke kan udstykkes!)
·
at arealernes
afgrænsning mod landskabet og vejarealerne bearbejdes med f x åben
allébeplantning, så byen rundes
af
·
at arealernes
udformning sker efter en samlet plan og
·
at der etableres udkigskiler (jf. ved Allesøvej) fra vejen til det åbne landskab
·
at udstykningernes
størrelse fastlægges endeligt senere efter behov, dog gerne som
storparcelejendomme.
b.
Bebyggelsesstruktur og bygningernes udseende
Der
er udgivet et Bevaringsatlas for Odense Kommune, hvor også Allesø indgår som
en af de mere bevaringsværdige landsbyer.
Bevaringsatlasset
fornemme arbejde er dog kun af vejledende og mere generel karakter, idet det er
i lokalplanen, at
de bindende bestemmelser med virkning for bevaringen skal endeligt fastlægges. I
indledningen til atlasset understreges igen, at det er et mål i
kommuneplanlægningen for landsbyerne, at de kulturhistoriske
og
arkitektoniske værdier bevares og at de særlige trivselsmuligheder,
der findes her, bevares og udvikles
samt at nye
initiativers indpasning i landsbymiljøet fremmes. Det er som tidligere nævnt
bare ikke bevist viser:
14
Det
store antal velbevarede gårde eller snarere karakteristiske gårdstrukturer
understreger, hvorledes udskiftningen har
været en langstrakt proces.
Landbrugsbygninger
er produktionsbygninger, der hele tiden ændres og tilpasses nye metoder.
Karakteristisk for især
det fynske – og Allesø - har således været,
·
at udskiftningen af bygninger helt
frem til 1880 fortsat er sket i bindingsværk
·
at sammenbygge bygningerne omkring en
gårdsplads – og/eller
·
at afløse den traditionelle plan –
især efter at de grundmurede bygninger kommer frem – med et fritliggende
stuehus
over for en kombineret stald- og foderbygning.
Der
er ikke behov for i denne projektsammenhæng at "gentage"
vurderingsarbejdet, men måske i stedet blive enige
om at foreslå,
·
at principperne lægges til grund for
bestemmelserne i lokalplanen SAMT
·
at der i selve
redegørelsen/indledningen til lokalplanen indsættes en praktisk Vedligeholdelsesvejledning,
der
indgår i den lange proces, det er at skabe bevidsthed omkring værdierne og
investere til fælles bedste.
Bevaring
af gårdanlæggene og bebyggelse er uanset dette nært forbundet med økonomien
og med formålet/brugen
af bygningerne. Gårdene er i vid udstrækning nedlagt i Allesø, kun 1-2 gårde
er fortsat i brug – og bevaringen af
de mange tomme bygninger er derfor direkte afhængig af mulighederne/ideerne til
den fremtidige anvendelse
(se
afsnit 4 om erhverv).
Mange
nye anlæg og meget nybyggeri er blevet realiseret meget hurtigt uden at se
meget på stedets kvaliteter og
landsbykulturen, der betyder: harmoni i bygningsmassen, landsbystrukturen samt
de anvendte bygningstraditioner
og
håndværksmæssige kvaliteter. Retningslinjer
med det formål at fastholde karakteren
af landsby og som kan gælde for
både eksisterende som nybyggeri
kunne lyde:
·
på baggrund af
bevaringsatlasset udarbejdes bestemmelser, der sikrer, at gårdanlæggene
bevares i sin hovedstruktur
og
volumen samt
·
at
istandsættelser, udskiftninger, ombygninger o.lign. tilpasses den eksisterende
bebyggelse i byggeskik,alder,
overflader og farver
·
at fortætningen er
generelt "færdig" i Allesø; dette er dog ikke ensbetydende med 1
bolig pr. grund, idet ny anvendelse/genbrug
og/eller nybyggeri inden for de karakteristiske gårdanlæg eller med samme
volumen skal
være mulig
·
at den nuværende
matrikulering derfor fastholdes som princip og
·
at store grunde som
f x den tidligere præstegårdshave ikke kan udstykkes
·
at bebyggelsens
placering i forhold til vej/ene fastlægges, så de enkelte vejes
karakteristiske gaderum bevares:
f
x byggelinjerne i Korsgade bevares og f x at byggelinjerne i Allesø-Norden er
sammenfaldende med vejskel,
der giver stor tæthed
·
at ny bebyggelse
uanset formål som princip altid opføres i tegl og med 45 graders tegltag.
15
c.
Vejstruktur, beplantning m.v.
Beplantningen
kan spille en stor rolle for oplevelsen af bybilledet. Det ses mod Beldringevej,
hvor den flere steder synes
som om "byen vender ryggen og lukker af" og dermed blot gennem årene
får mere og mere karakter af
gennemfartsvej.
Dette bidrager desværre blot til, at hastigheden øges på strækningen – og
til, at Allesø skæres over
i 2.
Registreringen
på kortbilaget nedenfor viser flere steder, hvor en bearbejdning af gaderum og
beplantning m.v.ville
have stor betydning for kvaliteten og oplevelsen af byen.Retningslinjer
med det formål at fastholde karakteren
af landsby (se kortbilag 2) i gadebilledet kunne
lyde:
·
at beplantningen i
gaderum, ved indkørsel til byen, på offentlige arealer m.v. (samt som
vejledning også i private forhaver
i fx 5 m´s afstand fra vejskel, der vender ud mod vejene) er
egnskarakteristiske, dvs. gode,
gamle
sorter (jf. bevaringsplanens forslag)
·
at sorter som tuja,
nåletræer og andre stedsegrønne "planteskole affarter" ikke
plantes/genplantes mod offentlige rum
·
at indkørslerne
til gårde samt større (som mindre) bygningsanlæg markeres i lighed med de
tidligere traditioner f
x med en allébeplantning, jf. gårdene i Odensegyden, Allesø-Norden samt
Beldringevej
·
at lave, tætte
klippede hække vinder indpas mod gader/gyder som alternativ til meterhøje,
uplejede "afstandsbeplantninger,
der er hjemmehørende i markskel o.lign.
·
at trafikale
"restarealer" som ved hjørnet Korsgade/tidl. Fredskovsvej
forlængelse, hjørnet Allesø-Norden/Beldringevej
samt afslutning af Æbleskivegyden bearbejdes
·
og der opstilles
lav belysning, bænke m.v. til ophold for de ældre borgere især.
·
at der udpeges
areal til containere, grillplads evt. i forbindelse med byfælled
·
at erhvervsdrivende
ved indkørsel syd fra byen støtter initiativerne med en yderligere
bearbejdning og behandling
af deres p-arealer.
Kortbilag
2
Beplantningsforslag.
16
·
at der åbnes op
og/eller beplantes mod Beldringevej, adgangen til kirkens p-areal markeres
SAMTIDIG med
at der sker en trafiksanering af strækningen med:
·
markering af
byindkørsler (evt. flytning af byskilt samt sanering af
skilte"skoven" i øvrigt!), etablering af 2-3
overkørsler/lave
bump alternativt brosten eller lignede belægningsskift i asfalten samt
"fodgænger/cykelareal"
·
at krydset
Allesøvej/Korsgade ved den gl. Rytterskole fortættes ved at plante et træ i
midte af Korsgade,der
herefter ligeledes kan danne "fikspunkt" for stiforløbet
·
at nemme trafikale
omlægninger ikke løses med opsætning af skilte som ved stien syd for kirken,
men
·
at naturmaterialer
som marksten, bearbejdet granit, grus m.v. altid anvendes – og at SF-sten
eller lignede betonprodukt
ikke anvendes på offentlige arealer til f x fortove
·
at vedligeholdelsen
af udkigskilerne langs f x Allesøvej overdrages borgerforeningen, der måske
kan tage karakter
af grundejerforening ??! og forhandlingspartner med kommunen i forhold til
etablering og drift af øvrige
offentlige grønne arealer (fond?)
·
at genetableringen
samt vedligehold af gadekær indgår i de samlede initiativer.
Især
i forhold til vejstrukturen:
·
at de
karakteristiske vejprofiler på 4-5 m samt 1 m rabat i hver side fastholdes
samtidig med at beboerne på de
forskellige vejstrækninger drøfter og fastlægger en fælles holdning til
udseende og pleje af rabat: grus, græs
eller lignende
·
at stierne
"anlægges" eller reetableres som tydeligt markerede gang/cykelstier
på tværs af f x Beldringevej.
I
forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen er det vigtigt at identificere,
hvilke tiltag prioriteres , d.v.s,. understøtter den
udvikling, vi ønsker på den bedste måde– (og hvad vil det koste ??!)
Temaprojekter
samt øvrige projekter m.v., der udspringer af retningslinjerne m.v. kan
indsættes/er indsat flere steder
:
NR.
Beskrivelse (max. Linjer) Budget
1
Trafik og miljø.
Trafiksaneringsprojekt udarbejdes.
2
Stier.
Projekt for genåbning og
vedligeholdelse
af rekreative stier.
3
Visuelt miljø.
Forslag til forbedring af skiltning og
fjernelse
af luftledninger udarbejdes
4
Bygningsregistrering
Registrering
af kapacitet i gl.bygninger
foretages .
5
Skatteregler for
afskrivning
Undersøgelse
af konflikt mellem landbrugsbygninger
lovgivning og bevaringslovgivning
6
Arkitektoniske værd
Registrering
af værdier foretages
7
Beldringe Lufthavn (Odense
lufthavn)
Betydning
for trafik i fremtiden undersøges
8
Byporte
Forslag til etablering af byporte.
Forventet
tidsplan Indsats/Projekt
17
Forslag
til retningslinjer for at bevare Allesø som landsby ved udvikling
2.
SOCIALT
·
at sikre landsbyens
størrelse/indbyggerantal (med ca. 500- 600 indbyggere) ved en begrænset
udbygning (således
at nærhed og overskuelighed og lokal identitetsfølelse kan
fastholdes/forbedres) og ved
·
at sikre en
beboersammensætning af unge, familier og ældre.
Mange
af forslagene til projekter under temaarbejdet har især til formål at imødekomme især de unge og de ældres
levevilkår
og afhængighed af en fungerende landsby. De bør derfor indgå heri som led i
præciseringen af,
hvad
skal der til for at bevare landsbyen som sådan – og også hvilke projekter,
der har derfor behov for offentlig støtte
og i hvilket omfang. Er der nogle projekter, vi mangler…
forv.
Finans.
10
Rulleskøjtecenter
Undersøgelse af grundlag
11
Internetcafe
Undersøgelse af grundlag
12
"Børnecenter"
Undersøgelse af grundlag
13
Hjemmeside for Allesø
Udarbejdelase
af hjemmeside 2000/2001
14
Dyr- og kreaturklubber
Undersøgelse
af interesse
15
Klub for 13-17 årige
Undersøgelse
af grundlag
16
Forbedre fysiske rammer
på Spurvelundskolen
Undersøgelse
af muligheder
17
Spurvelundskolen som samlingsted
Udarbejdelse
af concept
18
Internetshop for ældre
Undersøgelse
af muligheder
19
Fællesbil og
delebil
for ældre
Undersøgelse
af interesse 2000
20
Information for ældre
Undersøgelse
af behov
21
Jobs for ældre
Undersøgelse af interesse 2000
22
Samling af skole-of
sportstilbud
Undersøgelse
af muligheder
(Spurvelundskolen
og Allesø Gymnastik Forening AGF)
23
Flere fester
Undersøgelse af behov
24
Opslagstavler
Opsætning af tavler i Allesø og
Broby
2001
25
Fællesantenne
Undersøgelse af interesse.
26
Ældreboligtilbud
Modeller for etablering af boliger
undersøges
18
Forslag
til retningslinjer for udvikling
3.
KULTURELT
·
ved at støtte og
bevare grundlaget for foreninger (skole) og lignende aktiviteter
Forslag
til retningslinjer for udvikling
4.
ERHVERVS- OG MILJØMÆSSIGT
·
ved at sikre en
anvendelse af byen, der bygger på en forståelse af fx placering af vognmand i
byen (miljø,trafik,
støj) og etablering af erhverv, der skaber forbindelse mellem folk i byen.
Erhvervsvirksomhederne
– både de eksisterende samt eventuelle fremtidige – spiller en stor rolle
for at kunne fastholde
karakteren af en levende, levedygtig og økonomisk bæredygtig landsby. Vi har
derfor behov for at få et overblik
over vores virksomheder og en forståelse af, hvordan de ser på fremtiden, og
hvilke planer og behov de
Formålene
med interviewene skulle derudover være at sætte denne viden ind i en større
sammenhæng, så vi med
udgangspunkt også i
de eksisterende erhvervstyper i området kan komme forslag til, hvordan vi kan
bruge den
bestående bygningsmasse med mange tomme landbrugsbygninger.
Nedenstående
giver et eksempel på, hvordan interviewene kan sammenfattes og aflæses mere
generelt. En
umiddelbar søgning på virksomhedsregistreringsnumre (SE-nr.) i
Allesø-området viste langt over 50 tilmeldte firmaer.
Det indikerer, at ca. hver 2-3 husstand i landsbyen driver eller er tilknyttet
en virksomhed under en eller
anden
form. Interviewene afklarede dog entydigt, at det nok siger mere om vores
administrationssamfund og skatte–
og momslovgivning end om det reelt lokalt aktive og produktive
virksomhedsniveau.
Antallet
af sådanne virksomheder i lokalområdet kunne herefter reduceres til 15-20, der
omfatter fra detailhandel og
service som slagter, konfektion, møbler, bilværksted, frisør og
konsulentvirksomhed til landbrug
og gartnerier,
vognmand
m.v. som de største lokale arbejdspladser. Udover slagterens dagligvareudsalg
er der ingen indkøbsmuligheder i
Allesø i dag. Efter 30 års drift er spørgsmålet dog, hvor længe dette vil
vare ved, idet der ikke er planer
om generationsskifte.
Interviewene
viser i øvrigt, at den typiske virksomhed:
·
er personligt ejet. Det er
overskueligt og der er ingen store ambitioner om vækst, men snarere om at
fastholde
det
stabile niveau, der synes at passe med en lokalbaseret kundekreds eller
nærheden til engros-ledet som
GASA, slagterier/sukkerfabrik m.v.
·
er velfunderet og en del er grundlagt
for 20-30 år siden på baggrund af en lokal tilknytning. Hovedparten af disse
virksomheder har styr på generationsskiftet, der forventes indenfor de næste
5-10-15 år.
·
grundlaget indenfor de sidste år er
placeret i Allesø ved et tilfælde. Der var ledige velegnede lokaler, måske nogen,
man kender som naboer m.v. – og man bliver så siden engageret i
lokalsamfundet, Hallen o.lign.
·
alternativt er den etableret af en
aktiv "ældre på arbejdsnedtrapning", hvor enten hobbyen er ved at
udvikle sig
til et levebrød eller arbejdslivets erfaringer kan sælges som
konsulentydelser.
·
ikke har behov for yderligere
rådgivningsbistand. De har gode lokale revisorer og advokatbistand – og
oplever selv
at have et EDB-kommunikationsniveau, der passer med virksomhedens størrelse.
NR.
Beskrivelse (max. Linjer) Budget
forv.
Finans.
27
Kunst og musik
Registrering af egnede
steder/lokaler
28
Fastholdelse af lokale
klubber
Undersøgelse
af behov
29
Legeplads v.forsamlingshuset i Allesø
Oplæg
til legeplads
30
Modernisering af forsamlinghuset
Undersøgelse
af muligheder
31
Allesøhallen
Udvidelse af hallen som
sportscenter
- idéen undersøges
32
Kirken og lokalområdet
Undersøgelse
af samarbejdsmuligheder
33
Mindesmærke om Allesø
Oplæg
til mindesmærke udarbejdes
34
Kælkebakken
Aftale om brugsret undersøges
35
Skøjteplads
Aftale om brugsretten og
indretning
undersøges
Forventet
tidsplan
Indsats
/ Projekt
19
Det
kan således konkluderes, at nærheden til Odense indtil videre ikke har betydet en komparativ fordel i
valg af, hvor
man vælger at etablere sig med sin virksomhed og/eller familie. Påfaldende er
ligeledes de mange udtalelser omkring
båndene til lokalmiljøet eller rettere – mangel på samme fra et
driftsmæssigt synspunkt. Ansættelser af
såvel
faglært som ufaglært arbejdskraft, sker ikke umiddelbart udfra hensyn om
nærhed til arbejdspladsen. Men det
kunne det måske nok, lyder tilbagemeldingerne.
4.
Helhed og sammenhæng i initiativer og planlægning
4.1
Lokalplanens afgrænsning
Normalt
afgrænses en lokalplan til den mere bymæssige bebyggelse.
Allesø
ligger og er opstået i nær tilknytning til det omkringliggende landskab – og
det har stor betydning – turismemæssig
og
rekreativ -, at landsbyen bevares i sammenhæng hermed. Projekter og initiativer
er foreslået netop
Der
henvises her til NEPCONs rapport om naturværdierne, der omfatter forslag til
retningslinier samt forslag til projekter,
der kan gennemføres – i lighed med de andre punkter.
NR.
Beskrivelse (max. Linjer) Budget
47
Skovplantning
Muligheder for skovplantning
undersøges
48
Forbedring af naturgrundlaget
Forslag
til genetablering af markhegn,udvidelse
af eksisterende markhegn og
genopretning af vandhuller
49
Gadekær
Forslag til genopretning af
eksisterende
og etablering af nye
udarbejdes
50
Træplantning
Forslag til beplantning - f.eks. På
Beldringevej
og Søhusvej udarbejdes
Forventet
tidsplan
Indsats
/ Projekt
38
Week-end kiosk
Grundlag og økonomi undersøges.
39
Kro Grundlag og marked undersøges
40
Rideskole
Grundlag
og marked undersøges
41
Gårdbutikshandel Grundlag for koordinering og information
undersøges
42
Detailsalg hos gartnere
Mulighed
undersøges
43
Botaniske have Koncept udarbejdes hos eksist. gartneri
44
Erhvervsundersøgelse
Mulighed
for assistance og markedsføring
undersøges
45
Nyt liv i gamle bygninger
projektforslag
for genanvendelse af tomme
bygninger
46
Allesø som kunstnerlandsby
Grundlag
undersøges
20
4.2
SAMLET INDSATS– OG BUDGETOVERSIGT
med tidsplan over
f x de næste 4 år
Oversigten
over projekter under de enkelte punkter omfatter i alt 50 projektforslag, store
som små i uprioriteret rækkefølge.
En
stor del af projekterne kan udføres indenfor nogle økonomiske rammer, som vi
selv til en vis grad kan finansiere
lokalt eller lignende – og andre igen har direkte relation til den kommunale
politik og budgetplanlægning.
Uanset
finansieringsformen forventer vi i den kommende tid fx at kunne gennemføre en
række projekter og i 2001 prioritere
den/det kommende indsats/projekt, som nu skal prioriteres og udfyldes.
5.
"Hvordan kommer vi videre ?"
Udviklingsplanen
(som den fremgår her i udkast) har været præsenteret på et borgermøde den
23. November 2000 i
Allesø forsamlingshus, hvor der var ca. 50 beboere til stede.
Som
introduktion til mødet lå det styregruppen og den samlede borgerforenings
bestyrelse meget på sinde, at "vi
hører
stadig sammen". Næsbyhoved Broby, Skovshøjrup og Allesø fungerer fortsat
som et lokalsamfund
med masser af
gamle bånd og traditioner for samarbejde, der i dag overlever på tværs af
administrative grænser og planlagt udvikling.
Skolen er et vigtigt omdrejningspunkt i lokalsamfundet for alle.
Sammen
med idrætsforeningen AGF forbliver de væsentlige forudsætninger for, at vi
fortsat hører sammen.
Arbejdet
med Plan Allesø har især drejet sig om Allesø, men det væsentligste var og
er her at pointere, at borgerforeningen
kun
ser dette som en første etape.
Nedenstående
organisationsmodel blev derfor drøftet på borgermødet, og vil tjene som
arbejdsgrundlag for den kommende
tid.
Vi
håber mange vil deltage i realisering af kommende
projekter og aktiviteter, som understøtter planen.
Udkast
til udviklingsplanen og dermed også til en
lokalplan har ikke været sendt ud til den enkelte
husstand. Rapporterne
omkring delprojekterne samt udviklingsplanen har
dog været tilgængelig før mødet
på www.lokalinformation.dk (herefter se
under Allesø) og var ophængt i stort format
under
mødet. Mødet gav anledning til en god
debat omkring især konsekvenserne af en
planlægning – fordele og ulemper – og nødvendigheden
af fortsat aktiv deltagelse fra lokalsamfundet.
Odense
kommunes tilbud om at sammensætte en
tværsektoriel gruppe på tværs af de forskellige forvaltninger
til at indgå i et samarbejde på
lige fod med
lokale folk omkring en ny type
af plan for Allesø blev derfor vel modtaget. Som opfølgning på borgermødet
– og som afslutning på den første fase af PLAN Allesø blev ligeledes
besluttet, at styregruppen
i nærmeste fremtid sender endnu et nyhedsbrev til samtlige beboere, der
fortæller "hvordan vi kommer videre":
-
hvordan man har forestillet sig det organiseret,
-
hvilke grupper er i gang og
-
hvem skal man henvende sig
til, hvis man vil være med!
Ved samme lejlighed skal der fortælles særskilt
omkring lokalplan-gruppen og det videre forløb
med mulighed for indflydelse og orientering m.v.
Ovenstående er Plan
Allesø i en lettere redigeret udgave.
Lars Bjørnsten
25-6-2002
Plan Allesø . Vil du læse
afrapporteringen til Indenrigsministeriet
'Forslag til Udviklingsplan for Allesø' kan
du klikke her:
Rapporten er i PDF format.
Rapporten indeholder diverse del-rapporter,
samt afsluttende regnskab.